NATO-CENTER PÅ NØRREBRO
29. september 2023
VIDEO: NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg var med til indvielsen af et forskningscenter i København i dag. Der skal forskes i kvante-teknologi. Og firmaer og innovatorer på området skal gives fremdrift.
– Det er godt, at stater går ind og finansierer privat forskning, sagde Stoltenberg blandt andet.
Centret, der ligger i uddannelseskvarteret Jagtvej/Tagensvej på Nørrebro, er sponseret af Novo Nordisk Fond og NATO.
Ifølge generalsekretæren i NATO er det et vigtigt dansk bidrag til at udvikle nye våben og teknologier, som Kina frygtes at være langt fremme med.
Kritikere i den videnskabelige verden mener, at nogle forskere ikke ønsker at bidrage til militærteknologisk udvikling. Desuden risikerer forskere fra visse lande at blive udelukket fra at arbejde på projekter, som det nye Deep Tech Lab – Quantum er involveret i. København er ellers kendt for at inkludere alle nationaliteter og for tidligere at holde forskning adskilt fra politiske motivationer, hedder kritikken også.
Få en forklaring og mød Stoltenberg på videoen.