RUSSERE FEJRER 9. MAJ
9. maj 2016
VIDEO: Herboende russere fejrede i København i dag sejren over Nazi-Tyskland den 9. maj 1945. Russerne gik i optog fra Det russiske center for kultur og videnskab i Vester Voldgade i København til den nærliggende Ørstedspark, hvor der blev danset.
De omkring 100 mennesker gik efter en times tid tilbage til Centret og så den nye film “Fighting Girlfriend”.
Filmen har dansk instruktør og produktionshold og handler om kvinden Marija Oktjabrskaja, der bruger alle sine penge på at købe en tank, som hun selv bliver fører af efter uddannelse til kampvognskører og mekaniker. Alt blot for at hævne sin mand, der blev dræbt af tyskerne.
Foto: Fra filmen Fighting Girlfriend