Det svenske kampfly Gripen

Kampfly. Det bedste forsvar er et angreb. Den doktrin er Rasmus Jarlov (K) enig i, at også dansk forsvar skal forfølge. Derfor hedder favoritten F-35 Joint Strike Fighter, som kan angribe, inden fjenden opdager det. DF’er og SF’er er imod.

AF MIKKEL SCHOU

Det nye kampfly skal kunne angribe bag fjendens linjer. Det var den højeste prioritet, da det norske Storting i 2008 valgte at købe nyt kampfly i USA, nemlig F-35 fra Lockheed Martin. Men hvad tænkes der på, når kampfly skal kunne angribe bag fjendens linjer?

»De tænker på stealth«, siger Holger K. Nielsen (SF) som det første.

Stealth er en teknologi, som USA har arbejdet på siden 1980’erne, der gør fly mindre synlige på traditionelle radarskærme. Flyene skulle så i teorien komme uset gennem fjendens linjer og bombe militære mål på fjendens territorium. Det skulle også være sværere for fjendens kampfly at skyde ned.

»Danmark har ikke brug for stealth. Det giver ingen mening. Det er kun til at angribe en stor militærmagt«, siger Holger K.

Men det kan også blive aktuelt, mener formanden for Folketingets forsvarsudvalg Rasmus Jarlov:

»Et angreb er tit det bedste forsvar. I en given situation skal vi kunne ødelægge russiske militære flyvepladser, inden Rusland angriber os.«

Rasmus Jarlov indrømmer gerne, at Rusland ikke udgør en aktuel trussel mod Danmark.

»Men de truer de baltiske lande, og dem skal vi kunne komme til hjælp«.

Militær strategi
I det danske Flyvevåben giver det også god mening at kunne angribe en fjende, inden han opdager det, med usynlige kampfly.

»Vi skal helst ikke skydes ned fra himlen. Og stealth virker, selvom russerne og kineserne skulle udvikle udstyr på jorden til at se stealth-fly. Det afgørende er, at i en luftkamp med et andet kampfly, så kan fjenden i flyet ikke se et stealth-fly på sin radar. Og derfor kan han ikke ”låse” sit missil fast på fjenden, og kan altså derfor ikke skyde det ned. Det kan radarer på jorden måske, men de er for store til at installere på et fly«, siger major Karsten Marrup, der er chef for Forsvarsakademiets center for Luftoperationer.

Og ifølge majoren er det ikke en aggressiv strategi at ramme fjenden først.

»Hvis du angribes, skal du føre en offensiv forsvarskamp. Det er offensivt, men ikke aggressivt«, siger Karsten Marrup.

Han er ikke i tvivl om, hvorfor Norge netop har valgt at købe F-35 fra Lockheed Martin i USA. Det har nemlig stealth-teknologi.

»Det er norsk strategi at kunne angribe russisk militær i Rusland, hvis Rusland er ved at angribe Norge. Men hvis Rusland indleder et overraskelsesangreb med alle styrker mod Norge, tror jeg ikke Norge har en chance«, siger major Marrup.

I SF er man meget betænkelige ved at se Rusland som en militær trussel, der eventuelt skal angribes først i en krisesituation.

»Det er vanvid, at skulle angribe Rusland. Rusland er ikke en klassisk militær trussel; det har de ikke kapacitet til. Russerne skal tages alvorligt, som en stormagt og som kulturel europæisk partner«, siger Holger K. Nielsen (SF).

Det bakkes han op i fra Dansk Folkeparti.

»Rusland er ikke nødvendigvis en fjende. De provokerer med militære overflyvninger i Østersøen. Men Rusland er en trussel lige som alle andre. Det ville være smart, hvis Rusland som tidligere kunne samarbejde med NATO«, siger Jan Erik Messmann (DF).

Tre flytyper
I Dansk Folkeparti afventer man den endelige rapport fra Kampflykontoret, der anbefaler, hvilket kampfly af tre kandidater, der bedst lever op til de særlige danske krav til militær effektivitet og økonomi.

Men den tidligere civile pilot Jan Erik Messmann (DF) har allerede en mening om stealth:

»Det er dyrt. Det forringer flyets bæreevne og manøvredygtighed. Danmark har brug for et multi-role fly og ikke et, der kun kan bruges til angreb bag fjendens linjer. F-16 (de nuværende i flyvevåbnet, red.) har gennem 40 år vist, at de kan lidt af hvert.«

Og specielt om F-35 siger han:

»Det har haft mere end 400 fejl. Der er alt for mange hængepartier. Og det er alt for dyrt. Jeg vil ikke være med til at vælge noget forkert. Ikke flere IC-4-skandaler.«

Det svenske kampfly Gripen fra SAAB trak sig ud af konkurrencen om at blive valgt i Danmark for halvandet år siden. Svenskerne mente, at Folketinget allerede havde besluttet sig for at købe F-35. Det begrundes blandt andet med, at Folketinget allerede gennem de seneste ti år har investeret omkring to milliarder kroner i udviklingen af F-35. Derigennem menes dansk forsvarsindustri (herunder det jyske Terma) at have opnået ordrer på højteknologiske specialkomponenter til flyet.

Jan Erik Messmann ærgrer sig over, at det svenske Gripen er ude:

»Det er et fly, der er nemt at manøvrere. Ligesom Eurofighter. Og så har vi tidligere fløjet svensk med Draken. Hvem siger, at vi skal købe i USA, bare fordi det er vores venner?«.

Eurofighter er den anden kandidat i det danske fly-kapløb, som fremstilles i et særligt tysk/britisk samarbejde.

Den tredje kandidat er også fra USA. Den har danskerne især stiftet bekendtskab med gennem annoncering i aviser og på gaden: Boeings F-18 Super Hornet.

I modsætning til de to andre så har F-35 med stealth endnu ikke været afprøvet i virkelige hændelser. Flyet er stadig under udvikling, og det seneste store problem er software til blandt andet flyets kommunikation.

Af de kandidater, der er tilbage, foretrækker Jan Erik Messmann Boeings F-18:

»Det er nok den billigste og den bedste. Den har været i brug i mange år.«

Holger K. Nielsen (SF) ville have foretrukket at købe svensk:

»Jeg er ked af, at Gripen trak sig. Det var et godt alternativ. Og hvis det er godt nok til Sverige, er det også godt nok til Danmark«.

Gripen er teknologisk konvertibelt til NATO-systemer og kunne derfor indgå i NATO-operationer fra dansk side.

Ligesom Gripen blev Eurofighter i 2007 også trukket ud af den danske konkurrence, men indtrådte igen i 2013. Begrundelse var den samme: Danskerne har besluttet sig for F-35.

Og det er mest sandsynligt, at Folketinget vælger et kampfly fra USA. Ikke nødvendigvis fordi, det er det bedste, men fordi det vil sende signaler om dansk loyalitet over for USA.

»Nogen gange er vi bundet op på at købe i USA, fordi vi er i alliance med USA«, siger Jan Erik Messmann (DF).

Eurofighter kom ind i konkurrencen igen, fordi regeringen har sendt signaler om, at der ikke kan bruges så mange penge på kampfly, som tidligere forventet. Og da giver det ikke mening at købe det fly, der koster det dobbelte af konkurrenterne.

Så mange som muligt
I den netop udkomne rapport ”Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid”, advarer ambassadør Peter Taksøe-Jensen mod at bruge alle Forsvarets penge på kampfly. Der skal også bruges penge i Arktis, især til fregatterne.

Men Rasmus Jarlov (K) ser gerne, at Danmark investerer i så mange kampfly som muligt:

»Jeg har ikke lagt mig fast på et valg af flytype. Det skal vi debattere i Folketinget, når Kampflykontoret kommer med sin anbefaling her i foråret. Men jeg mener, at vi skal købe så mange kampfly som muligt.«

Det er svært at spå om prisen på de kommende nye kampfly i Danmark. F-35 er endnu ikke færdigudviklet og prisen på den har steget så meget gennem 20 års udvikling, at medlemmer af Kongressen i USA med mellemrum foreslår at nedlægge hele programmet for ikke bare at bruge flere penge på noget, der ikke virker.

Og F-35 kommer til at koste omkring en milliard kroner per styk. Det svenske Gripen, der af eksperter vurderes at være bedre egnet til danske forhold og behov end F-35 vil koste under det halve. I modsætning til F-35 kan Gripen også bruges til (miljø)overvågning, da den kan flyve meget langsomt, og håndhævelse af suverænitet i hele Rigsfællesskabet, hvorimod F-35 udelukkende er et bombefly.

Regeringen har lovet, at der vil komme en omfattende debat, når Kampflykontoret under Forsvarsministeriet har afleveret deres anbefaling af type og antal. Formentlig i denne måned (maj). Men rapporten har været forsinket flere gange det seneste år. Nu skyldes forsinkelsen, at finansieringen skal holdes inden for budgetterne i indeværende og kommende forsvarsforlig. F-35 kan nemt koste 30 milliarder at anskaffe i det antal, som Forsvaret i dag råder over af F-16.

Kampflykontoret skal altså overveje, om der skal købes et ikke-færdigudviklet fly til en ukendt pris for penge som først afsættes i forsvarsforliget næste år.

Ikke mærkeligt, at man har sat en tidligere DSB-ansat i spidsen som direktør for Kampflykontorets arbejde. Nemlig DSB’s tidligere HR-direktør Lone Lindsby. Hun havde dog ikke noget at gøre med DSB’s bestilling af de mislykkede IC-4.

Tags: kampfly