På særlige dage går overskuddet af hash-handelen på Christiania ifølge politiet til projekter – for eksempel en legeplads – som fællesskabet ikke selv har råd eller lyst til at finansiere. Men den påstand afvises af pusher-talsmand og Christiania-fonden vil ikke blande sig

 Pusherne på Christiania betaler en slags skat, bare ikke til den danske stat. Det mener Københavns politi. Og det vil der ifølge anklagemyndigheden blive ført bevis for, når sagerne mod Pusherstreet begynder i Københavns byret til september.

Af MIKKEL SCHOU FOR DAGBLADET INFORMATION

Det er privatpersoner og ikke fællesskabet, der står bag forskønnelser i Pusherstreet, siger talsperson

Gennem hen ved halvandet års overvågning, aflytning og observation mod Pusherstreet på Christiania har Københavns politi samlet bevismateriale til at rejse tiltale mod 75 personer. Under efterforskningen er politiet stødt på et begreb, der af christianitter kendes som ”aktions-dag”. Der er tale om nogle dage om året, hvor Christianias virksomheder og værtshuse holder lukket i dagtimerne. I stedet møder christianitterne op for at deltage i en fælles arbejdsdag, hvor der for eksempel ryddes op på alle fristadens udendørsarealer. Og da det hedder sig på Christiania, at man skal være christianit for at kunne sælge hash i Pusherstreet, ses det også gerne, at pusherne deltager i aktionsdagene.

Det er politiets opfattelse, at der på disse aktionsdage kun er to hash-boder åbne. Inden politiets aktion i marts var der omkring 30 hash-boder i Pusherstreet. På en aktionsdag sælges der, ifølge politiet, 16 kilo hash og 3.000 joints. Og overskuddet fra handlen – angiveligt tæt på en halv million kroner – går til projekter på fristaden, som fællesskabet ikke selv kan eller vil finansiere.

Siden marts i år, hvor de tiltalte blev anholdt efter en storstilet politi-aktion over hele Sjælland, har der hver fjerde uge været retsmøder, hvor de 75 tiltalte skulle have deres varetægtsfængsling forlænget.

Under et sådant retsmøde fortalte en anklager retten, at en af de tiltalte var blevet set af politiet sælge hash på en af de omtalte aktionsdage. Og at overskuddet fra hash-handlen den dag skulle finansiere renovering af en legeplads på Christiania. Det er politiets opfattelse, at den tiltalte derfor ikke fik ”løn” for sit arbejde den dag.

Almenvellet på Christiania
Politiadvokat Steen Bechmann Jacobsen vil af principielle grunde ikke diskutere bevismaterialet, før sagerne begynder i retten.

»Det er rigtigt, at aktionsdagene er et aspekt i sagerne mod Pusherstreet. Og vi vil føre bevis for, hvad der sker de dage. Hvordan, vil jeg ikke komme ind på. Men efterforskningen består af overvågning, rumaflytning, telefonaflytning og observationer. Så det kan være bemærkninger om aktionsdagene hist og her, som vi har samlet sammen«, siger Steen Bechmann Jacobsen.

Det kan for eksempel være en pusher, der siger til en kunde, at i dag går pengene til en legeplads?

»Det kunne det godt være. Vores generelle påstand er, at på aktionsdagene omkring hver tredje uge, går overskuddet til projekter for, hvad du kan kalde, almenvellet på Christiania«, siger Steen Bechmann Jacobsen.

På Christianias økonomikontor fortæller en medarbejder, at alle projekter, der er besluttet indenfor Christianias administration, er finansieret over den fælles økonomi. Christianias økonomi er baseret på månedlig ”husleje” fra beboere og virksomheder. Beslutningerne om anvendelse af fællesskabets penge træffes på månedlige økonomimøder med omkring 20 deltagere. Man burde altså kunne udpege projekter, der ikke fremgår af fællesskabets regnskaber og beslutningsreferater. Men det vil Økonomikontoret ikke medvirke til over for Information.

Og det kunne også blive en uoverskuelig opgave at redegøre for, hvor pengene så stammer fra. For Christiania er opdelt i 12 områder med en udstrakt autonomi. Hvis en privatperson udfører et projekt, der accepteres af området, blander fællesskabet sig ikke i om finansieringen stammer fra narko-handel, røveri, lotto-gevinst eller hæderligt arbejde. Andre projekter på fællesområder kan være finansieret af indsamlinger eller overskuddet fra støtte-arrangementer, for eksempel koncerter med populære musikere.

Økonomikontoret påpeger i øvrigt, at Christiania ikke modtager penge fra hverken stat eller kommune til drift og vedligeholdelse af infrastruktur og institutioner, sådan som det omgivende samfund gør (undtagen fristadens anerkendte Sundhedshus, der støttes økonomisk af Københavns kommune for sin lægefaglige indsats og institutionen Herfra og Videre, der støttes for sin socialfaglige indsats blandt andet over for misbrugere).

Pushere afviser
Ingen christianitter, som Information har talt med, vil kommentere politiets påstand om, at hash-penge finansierer forskønnelser af fristaden. Heller ikke anonymt. Dog afviser Pusherstreet-talsmand og christianit Adam Seitzmayer, at det hænger sådan sammen:

»Det vil jeg gerne se beviser på. Det er klart, at hvis et område beslutter sig for at sætte noget i stand, og selv finder pengene til det, så blander fællesskabet sig ikke i, hvor pengene kommer fra«, siger han.

Om en nylig istandsættelse af dele af Pusherstreet siger Adam Seitzmayer:

»Pusherne er jo også christianitter, så det kan da godt være, at de privat har bidraget økonomisk til det.«

Få christianitter, som Information har talt med, er utilfredse med, at Pusherstreet er blevet shinet up uden, at der har været en fælles beslutning om det. Og en enkelt christianit siger, at i forhold til at pusherne har en omsætning på, hvad politiet mener, er en milliard kroner om året, så er det meget lidt de bidrager med til fællesskabet. Samtidig afviser hun, at hash-penge nogensinde er indgået i fællesskabets økonomi:

»Det kan slet ikke lade sig gøre. Det er jo penge fra kriminalitet. Det ønsker vi ikke. Og det kunne heller ikke ske, uden at myndighederne opdagede det.«

Om de famøse aktionsdage forklarer talsmand Adam Seitzmayer i øvrigt, at de opstod, da fællesskabet i 1989 besluttede at lukke Christianias hovedindgang, fordi der var problemer med pushere, der var for nærgående over for fristadens gæster. Det blev besluttet i stedet at begrænse hashhandlen til det område, der kendes som Pusherstreet.

Aktionsdagene viste sig at være en succes, som siden er blevet benyttet, når der skal gøres en fælles indsats for Christiania. For eksempel en generel oprydning i foråret, hvor der i en weekend er afsat to aktionsdage. Det er kendetegnende for aktionsdagene, der besluttes i fællesskab, at virksomheder og værtshuse holder lukket i dagtimerne, så christianitterne motiveres til at deltage i arbejdet på aktionsdagene. Før i tiden var samtlige hashboder lukket under aktionsdage.

Konfiskation af legeplads
I tidligere sager mod hash-handlen på Christiania er der hos pusherne blevet konfiskeret værdier og kontanter, som politiet har overbevist retten om måtte stamme fra handlen med hash. Om juristerne hos Københavns politi så også nu vil forlange, at legepladser og lignende på Christiania bliver konfiskeret, er for tidligt at sige.

»Først må vi se, hvad retten mener, er bevist. I teorien kan man godt forestille sig, at der så skulle konfiskeres brolægning af et fællesareal, hvis den er udført for hash-penge. Men det er jo lidt specielt omkring aktions-dagene, at overskuddet af hash-handlen ikke er gået i nogle enkeltpersoners lommer, som vi ellers ser det. Her er det til fordel for et fællesskab«, siger politiadvokat Steen Bechmann Jacobsen.

Og det fællesskab er i sig selv en særlig juridisk konstruktion.

Det er Christiania-fonden, der ejer fristaden og lejer den ud til christianitterne i fællesskab. Formand for fonden, advokat Knud Foldschack, er ikke bekendt med, at der bruges hash-penge til fordel for Christiania.

»Det blander jeg mig heller ikke i. På den måde er jeg som enhver anden udlejer, der ikke ved, hvordan huslejen bliver betalt. Men fonden har ikke fået en krone af de hash-penge«, slår advokaten fast.

Fonden har flere gange udtalt, at den tager afstand fra den vold og grove kriminalitet, der dukker op i Pusherstreet. Fonden anser i det hele taget Pusherstreet som en politiopgave og ikke som et problem, som Christiania skal løse.

»Jeg ønsker ikke kriminelle penge brugt på Christiania. Men hvis du spørger mig rent teoretisk, vil jeg da hellere have, at penge fra for eksempel hash-handel går til sociale projekter end til skydevåben«, siger Knud Foldschack, der mener, at problemet kun kan løses ved en legalisering af hash i Danmark.

Tags: hash, politi