Udsigten til høje advokatregninger får hash-pushere til at overveje en tilståelse. Det åbner også for en rabat i straffen. De eneste vindere i statens kamp mod hash er advokaterne, siger en af forsvarerne i Pusherstreet-sagerne.

Af MIKKEL SCHOU, FOR DAGBLADET INFORMATION

 75 tiltalte i det seneste store opgør med Pusherstreet fordeles på seks sager i Københavns byret, når det juridiske efterspil begynder på fredag. Det er den nemmeste og hurtigste måde at tilrettelægge sagerne på ifølge anklagemyndigheden. Til gengæld risikerer de tiltalte, at den måde bliver meget dyr for dém, mener forsvarerne. De tiltalte har siddet varetægtsfængslet siden politiets store anholdelsesaktion mod hash-handlen på Christiania i marts i år.

For anklagemyndigheden drejer det sig blandt andet om et praktisk og logistisk problem:

»I princippet er der tale om én sag. Men der findes ingen retslokaler, der kan rumme 75 tiltalte, deres forsvarere og flere anklagere«, siger advokaturchef Steen Bechmann Jacobsen.

Det er nemlig anklagemyndighedens opfattelse, at alle de tiltalte har deltaget i den samme forbrydelse, om end i varierende omfang: Organiseret hash-handel på Christiania.

Derfor er anklageskrifterne nærmest identiske for de 75 tiltalte. Og i de seks sager vil den grundlæggende bevisførelse derfor også være den samme. Der spares altså tid ved, at anklagemyndigheden ikke skal gennemgå sagerne til bunds 75 gange for hver enkelt tiltalt. Anklagemyndigheden skal blandt andet bruge tid på at forklare retten, hvordan hashhandlen, ifølge politiet, er organiseret på Christiania. Det er en tidskrævende bevisførelse, der blandt andet består af afspilning af telefon- og rumaflytning samt af videoovervågning.

Lang retsproces
I en enkelt af sagerne har Københavns byret afsat 50 retsdage. Retsdage er de dage, hvor parterne skal møde i retten.

»De eneste vindere i disse sager er advokaterne, der tjener penge på hver time, de er i retten«, siger advokat Thorkild Høyer, der skal forsvare en af de tiltalte.

Ifølge Informations oplysninger honoreres forsvarsadvokaterne med hver 14.000 kroner for én dag i retten.

»Det her store cirkus sættes kun op, fordi vi stadig har et forbud mod hash. Men alle ved, at vi ikke stopper handlen med hash ved at kriminalisere den. Det kan jo købes over hele landet«, siger han.

Han mener, at sagerne skulle være kørt enkeltvis. Altså 75 sager.

»Det kunne gøres på en enkelt retsdag for hver af dem. Anklagemyndigheden skyder helt over målet ved at bruge meget tid på blandt andet at skulle beskrive, hvordan de opfatter miljøet i Pusherstreet«, siger Thorkild Høyer.

Men det er altså nødvendigt, hvis anklagemyndigheden skal bevise, at der er tale om organiseret kriminalitet. Eller som det også hedder, at de tiltalte har udført forbrydelsen i forening med andre. Organiseret kriminalitet straffes som udgangspunkt hårdere end individuel kriminalitet.

Og derfor risikerer de tiltalte nu, at skulle betale for en advokats arbejde i op til 50 retsdage.

»Regningen for den enkelte tiltalte kan nemt ende i en million kroner, hvis sagen kører, som anklageren har lagt op til«, siger Thorkild Høyer.

Københavns Byret. Advokaterne tjener svarende til en Christianiacykel pr. retsdag

Ifølge forsvarerne bliver sagerne yderligere langstrakte og dyre for de tiltalte, fordi gennemgangen af de enkelte tiltaltes personlige forhold og rolle i sagen også tager sin tid. Og den tid bliver i gennemsnit 11 gange længere, end hvis de tiltalte skulle stå frem alene i hver deres sag – der er i gennemsnit 12 tiltalte i hver af de seks sager. Og dyrere end hvis sagerne kørte for hver enkelt hash-bod. Den tiltaltes forsvarsadvokat skal nemlig også være tilstede i retten, når de andre tiltaltes sag fremlægges.

Flere af de tiltaltes forsvarere protesterede over sammenlægningen af sagerne. De foreslog i stedet 19 sager, der skulle baseres på en opdeling af de tiltalte efter hvilken hash-bod, de var tilknyttet Men efter et længere processuelt forløb afgjorde Østre Landsret, at sagerne kunne lægges sammen, sådan som anklagemyndigheden havde foreslået.

Advokat Thorkild Høyer peger også på det urimelige i, at politiet sædvanligvis lægger ud med at påstå, at de tiltalte har solgt en meget stor mængde hash, som retten så ofte, ifølge forsvarsadvokaten, reducerer med op til 90 procent. Det er mængden af solgt hash, der afgør hvor lang fængselsstraf, der idømmes.

Da politiet gennemførte en lignende aktion mod Pusherstreet i 2004 med 37 tiltalte, endte Københavns byret med at reducere mængden af solgt hash med op til 75 procent. En af de tiltalte, der ankede byrettens dom, blev også dømt skyldig i Østre Landsret. Da rundede sagsomkostningerne en million kroner, og straffen lød på to år og tre måneders fængsel.

Men ifølge anklagemyndigheden er det helt hypotetisk på forhånd at tale om, hvor dyrt det bliver for de tiltalte, hvis de bliver dømt.

»Det er domstolen, der fastsætter sagsomkostningerne for de dømte. Og de kan også reducere dem på grund af sagens kompleksitet. Og så må statskassen betale resten«, siger Steen Bechmann Jacobsen.

Rabat i straffen
De tiltalte kan slippe med en meget kortere retssag og billigere advokatregning, hvis de vælger at tilstå.

Ifølge advokat Thorkild Høyer har anklagemyndigheden tilbudt samtlige tiltalte, at mængden af hash kunne reduceres med op til 50 procent, hvis de ville tilstå. Den udlægning afvises af anklagemyndigheden:

»Gennem de seneste måneder har en række forsvarere løbende kontaktet anklagemyndigheden og forhørt sig om muligheden for at gennemføre sagen mod deres klienter som tilståelsessager. Da antallet af henvendelser steg, fandt anklagemyndigheden det hensigtsmæssigt, at kontakte samtlige forsvarere for at undersøge, om det var en generel tendens fra forsvarernes side, at hele sagskomplekset ønskedes gennemført som en tilståelsessag. Der har i den forbindelse været tale om en sondering af mulighederne herfor set fra anklagemyndighedens side. Sonderingen viste imidlertid, at der ikke var tilslutning til gennemførelse af sagskomplekset som tilståelsessager«, skriver advokaturchefen i en mail til Information som svar på Thorkild Høyers udlægning.

Steen Bechmann Jacobsen uddyber på telefon overfor Information, at det ikke er usædvanligt, at parterne i blandt andet narkosager drøfter muligheden for en tilståelse ud fra begge parters forventninger om, hvad der kan dømmes for.

»Men i denne sag var forsvarernes ønsker om muligheden for gennemførelse af tilståelsessager meget forskellige. Vi søgte en situation, hvor samtlige tiltalte kunne tilstå, og det lykkedes ikke«, siger Steen Bechmann Jacobsen.

Problemet for anklagemyndigheden er, at hvis enkelte på forhånd idømmes straf for en mindre mængde hash, vil det smitte af på de sager, hvor de tiltalte ikke tilstår. Sagerne er nemlig bygget op omkring påstanden om, at de tiltalte har solgt hashen i forening. Altså dermed også, at de skal have solgt den samme mængde hash. Den problematik er anklagemyndigheden meget opmærksom på:

»Vi går som udgangspunkt ikke på kompromis med, hvad vi mener, kan bevises«, siger advokaturchefSteen Bechmann Jacobsen.

Nogle pushere har ønsket at tilstå, men ikke i et omfang, som anklagemyndigheden kunne acceptere. Det har derimod to personer, der er tiltalt for hæleri. Hæleri i denne sag er defineret ved, at den tiltalte har medvirket til at bruge penge, der stammer fra handel med hash.

Derudover vil advokaturchefen gerne slå fast, at en snak om en tilståelse ikke foregår på samme måde, som man kan opleve det i amerikanske film. I USA hedder fænomenet plea bargain og indebærer ofte, at den tiltalte vidner mod andre tiltalte mod til gengæld at få nedsat straffen. I en kendelse fra Højesteret den 9. januar 2009 hedder det, at plea bargain som udgangspunkt ikke er lovligt i dansk ret.

Tags: bureaukrati, hash