Go to ...

2. december 2023

POLITI AFVISER VIDNER


I sagen om vold omkring café Månefiskeren på Christiania i sidste måned var der retsmøde i mandags.

Mødet endte med, at en 51-årig mistænkt mand skal sidde yderligere varetægtsfængslet frem til den 12. december.

Under mødet ville forsvareren, advokat Bjørn Caning, tale om vidner, der havde henvendt sig til politiet efter det første møde i retten i sidste måned. Men advokaten mente, at det skulle ske for lukkede døre. Miljøet på Christiania er så intimt, at det, han havde at sige, ikke måtte komme offentligt frem.

Det gav dommeren ham ret i og lukkede dørene for tilhørere.

Ifølge TVflux’s oplysninger har mulige vidner henvendt sig til politiet men fået at vide, at de ikke var interessante for politiets efterforskning. Københavns politi vil ikke bekræfte dette. Det udelukker ikke, at politiet har en gyldig grund til at afvise vidnerne.

Det har ikke været muligt at få oplysninger om rettens reaktion på, at advokaten henviste til de mulige vidner, der har meldt sig.

Den 51-årige mand har siddet varetægtsfængslet siden voldsepisoden den 24. oktober i år. Det skyldes, at politiet mener, at han kan påvirke vidner i sagen, hvis han er på fri fod (Retsplejelovens § 762, stk 1, nr 3).

Se også: FORTSAT FÆNGSLING

AF MIKKEL SCHOU

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From CHRISTIANIA