RUBLER TIL FEM ÅRS KRIG
26. november 2022
VIDEO: Sanktionerne har ikke haft den ønskede effekt. Rusland har økonomiske ressourcer til at føre krig i Ukraine i op til fem år endnu.
Det sagde den russiske økonom Vladislav Inozemtsev på dagens konference om Rusland i København.
Konferencen var arrangeret af Det Udenrigspolitiske Selskab, og der var omkring 150 tilhørere.
Vladislav Inozemtsev er professor i økonomi fra Moskva, og han deltog over internettet fra Washington i USA. Ifølge ham har Rusland opbygget så store økonomiske ressourcer, at landet kan klare sig uden de normale internationale forbindelser, der i et vist omfang er blokeret af vestlige sanktioner.
På konferencen deltog blandt andre også medlemmer af den russiske opposition og eksperter fra Danmark, Belgien, Estland og Ukraine.
TVflux talte på videoen med Tage Baumann, tidligere journalist i DR med sikkerhedspolitik som sit speciale, og Charlotte Flindt Pedersen, direktør for Det Udenrigspoltiske Selskab. Sidstnævnte var mere optimistik end den russiske økonom i udsigten til en ukrainsk militær sejr.
AF MIKKEL SCHOU