Afsløringen af at statsminister Anders Fogh overvurderede truslen fra Irak har ført til to retssager.

Om det lovlige i afsløringen. Ikke om hvorvidt statsministeren skulle have lyttet til forsvarets efterretningstjeneste.

Af  MIKKEL SCHOU

Om en uge falder der dom mod to journalister og en redaktør fra Berlingske Tidende.

De er tiltalt for at have skadet statens sikkerhed og rigets forsvar. Fordi de offentliggjorde oplysninger som den tidligere efterretningsofficer Frank Grevil lækkede.

Det drejede sig om Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) vurdering af hvilken trussel Saddam Hussein udgjorde og om Irak var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben.

FE’s fortrolige rapporter udtrykte stor usikkerhed om hvorvidt, der var masseødelæggelsesvåben i Irak.

Alligevel sagde statsminister Anders Fogh i Folketinget inden krigen i Irak, at det vidste man med sikkerhed, at der var.

Derfor var det opsigtsvækkende, at Berlingske Tidende kunne citere fra FE’s rapporter. Statsministeren havde altså ikke sin trusselsvurdering fra FE.

Offentliggørelsen af FE’s rapporter kom efter, at krigen mod Irak var gået i gang.

Det var derfor naturligt, at oppositionen i Folketinget krævede en parlamentarisk undersøgelse af, hvad grundlaget for at gå i krig egentlig var.

Det har regeringen og Dansk Folkeparti modsat sig.

Frem for at undersøge konsekvensen af indholdet af de lækkede rapporter fra FE endte det med retsforfølgelse af Frank Grevil, da FE fandt frem til ham.

Og altså også en retsforfølgelse af Berlingske Tidende, der pudsigt nok har støttet regeringen i krigen mod Irak.

Tendensen til at regeringer tilsidesætter rapporter fra egne efterretningstjenester til fordel for en politik man har sat sig for at gennemføre bliver altså ikke undersøgt i Danmark.

Meget belejligt er det hele endt med spørgsmålet om, hvorvidt FE og Danmarks sikkerhed har lidt overlast.

Anklagerens argument
Under proceduren i dag i Københavns Byret mod Berlingske Tidende mente anklager Michael Jørgensen, at de to journalister og redaktøren måtte i dømmes en straf, der lignede Grevils. Nemlig fire måneders ubetinget fængsel.

De var nemlig skyldige i at videregive fortrolige oplysninger, selvom oplysningerne på det tidspunkt kunne ses på offentlige amerikanske og britiske websites.

Ved at offentliggøre de hemmelige rapporter var der en risiko for at FE ikke fremstod tillidsvækkende nok til at udenlandske tjenester fremover ville give FE fortrolige oplysninger.

De to lægdommere i sagen fik af anklageren at vide, at de især skulle tænke over om artiklerne i Berlingske Tidende var af almen interesse. Altså om de havde interesseret dem selv som privatpersoner.

Anklageren mente ikke, at oplysningerne om, at Danmark måske var gået i krig i Irak på et falsk grundlag, var af almen interesse.

”Hvis det var det kunne Folketinget have bedt FE om de hemmelige trusselsvurderinger. Men det gjorde Folketinget ikke”, sagde anklager Michael Jørgensen.

Forsvaret vil frifinde
Folketinget havde forsøgt at få indsigt i FE’s trusselsvurdering inden krigen i Irak. SF’s Villy Søvndal havde bedt om indsigt, men var blevet afvist.

Det sagde advokat Henrik Dahl, da han skulle forklare retten, hvorfor de tre fra Berlingske burde frikendes.

Den eneste, der havde gjort noget ulovligt, var Frank Grevil, fordi han havde overtrådt sin tavshedspligt.

”Men det Berlingske Tidende havde gjort, var samfundsnyttigt”, sagde forsvareren. ”Især fordi statsministeren afviste en parlamentarisk undersøgelse af krigsgrundlaget.”

Med andre ord førte artiklerne til en vigtig debat om krigen i Irak og om FE’s arbejdsmetoder, som kunne ske fordi Frank Grevil lækkede de fortrolige rapporter.

Forsvareren understregede desuden, at oplysningerne, der var offentligt tilgængelige, ikke i sig selv havde haft nogen skadevirkning.

Der var ikke blevet afsløret noget, der kunne true danske soldaters sikkerhed i udlandet eller statens sikkerhed.

Advokat Tyge Trier kunne fortsætte med at henvise til den Europæiske Menneskerettigheds Konvention, der garanterer ytringsfriheden.

Han refererede til flere sager fra Strasbourg, hvor journalisterne var blevet frifundet, men vor deres kilde var blevet straffet for overtrædelse af tavshedspligt.

Tyge Trier understregede, at en dom mod Berlingske Tidende ville have en afskrækkende virkning for journalister fremover.

Tags: Fogh Rasmussen, forsvar