JUL PÅ CYKELSTI
27. november 2022
VIDEO: Julemarkedet på Højbro Plads har fået lov at inddrage cykelstien. Så nu skal cyklisterne ud på en omvej mellem Kongens Nytorv og Rådhuspladsen.
Det har Indre By Lokaludvalg protesteret over. Men forgæves.
TVflux traf formanden for Lokaludvalget, Bent Lohmann, ude på stedet, hvor vi kunne se, hvordan det fungerer.
Teknik- og Miljøforvaltningen, der har godkendt julemarkedets inddragelse af cykelstien, siger, at der er tale om et ét-årigt forsøg. Foreløbig gælder afspærringen fra den 2. november til og med den 23. december. Lokaludvalget vil gøre alt for, at forsøget ikke bliver gentaget.
Lokaludvalget har i øvrigt også klaget over kvaliteten af selve julemarkedet.
AF MIKKEL SCHOU