Anklageren i sagen mod det særlige vagtkorps på Christiania har brugt adskillige timer og dage i byretten på at afspille samtaler fra telefon og radiokommunikation, som politiet aflyttede.

Fra retsmøde den 24. og 25. maj 2005
Af Mikkel Schou

Dagens tiltalte i sagen måtte i dag høre følgende samtale med sin moder:

”Jeg skal bruge bilen.”

”Det er i orden.”

”Benzinen er så pissedyr lige nu, så jeg gider altså ikke fylde noget på.”

”Det er helt i orden, det skal jeg nok gøre.”

Det fik anklager Bo Øskov til at kommentere: ”Det var da en rar mor.”

Om anklageren sammenlignede med sin egen forblev uoplyst.

Lignende morsomheder i Byretten er der længe i mellem. Det måtte en forsvarsadvokat indse, da han i går var mødt op for at vikariere for en kollega.

Efter et par timer i retten, hvor anklageren havde afspillet og kommenteret samtaler mellem de tiltalte, mellem de tiltalte og deres kærester og mellem søskende, udbrød den vikarierende forsvarer:

”Det er da til at få lange nosser af det her.”

Flere af forsvarsadvokaterne, hvis klienter endnu ikke er blevet afhørt i retten, undrer sig over at de tiltalte fortsætter med at benægte, hvad anklageren nær det fuldkomne kan påvise.

Nemlig, at der var en slags vagtkorps, med faste mødetider for de enkelte vagter. Vagterne fik påskrevet og trukket i løn, hvis de mødte for sent.

Radiokommunikation afslører, at der var særlige nummererede vagtposter, at der over radioen indløb meldinger om, at politiet nærmede sig Christiania og adskillige af de tiltalte nævnes med navn under samtaler, ligesom flere af de tiltalte i deres mobiltelefoner havde opført andre tiltaltes telefonnumre.

I går blev en tiltalt konfronteret med en telefonsamtale, som politiet havde aflyttet:

”Hej bror, det er søs.”

”Hej søs.”

Den tiltalte mente ikke det var ham, der talte. Politiet mente, at de to telefonnumre, som samtalen blev ført i mellem, tilhører henholdsvis den tiltalte og dennes søster.

Dommeren spurgte derfor tiltalte om han måske havde en bror. Det mente tiltalte ikke, at han havde.

Dagens tiltalte måtte høre sig selv sige:

”Arbejdet styrer familielivet, det skriver BT. Det er jo sådan det er.”

Anklageren mener derfor, at tiltalte har taget sit vagt-job på Christiania meget alvorligt.

I en anden samtale aftalte tiltalte med kæresten, at hvis hun arbejder om dagen og han om aftenen, kan de skiftes til at passe deres fælles barn.

Tiltalte kunne i dag desuden ikke vedstå sin forklaring fra grundlovsforhør den 16.marts sidste år.

Han sagde, at tre politimænd inden da havde truet ham med, at hans da et-årige barn ville blive taget fra ham. Han mente derfor, at han under denne trussel kunne have sagt hvad som helst.