Journalist Jørgen Dragsdahl vandt i byretten en injuriesag mod historiker Bent Jensen, der i Jyllandsposten havde kaldt journalisten for KGB-agent.

Jensen ankede dommen til Østre Landsret med en ny påstand, som i går blev skudt i sænk.

Af MIKKEL SCHOU

Der måtte sættes ekstra stole ind i retslokalet i Østre Landsret i går, da injuriesagen mellem Dragsdahl og Jensen skulle fortsætte.

Særlig meget fyldte Søren Krarup (Dansk Folkeparti) og hans tilsyneladende ligesindede, der virkede lige benovede over at være i hans selskab som at være vidne til, hvad de regnede med skulle være et kommunistsvins endeligt.

Bent Jensen havde i Jyllandsposten udtalt, at Jørgen Dragsdahl af PET blev betragtet som KGB-agent.

Den viden havde Jensen opnået ved under særlige betingelser at få adgang til PET’s arkiver. Betingelser som han i øvrigt til PET’s fortrydelse ikke overholdt.

Dragsdahl mente, at der var tale om injurier og anlagde og vandt sagen mod Jensen i Svendborg byret.

Ny påstand
I sin anke af dommen til Østre Landsret fik Bent Jensen lov til at påstå, at det var Jyllandsposten, der havde citeret ham forkert. Det havde han ikke hævdet i Svendborg byret.

I går skulle tre journalister fra Jyllandsposten så forklare sig. Det kom frem, at Jørgen Dragsdahl have fået et halvt døgn til at give et svar på Jensens påstand. De to første journalister forklarede, at de mente det var et citat fra Jensen, når der stod, at Dragsdahl var agent.

Den tredje journalist var hende, der havde lavet interviewet. Jensens forsvarer, Karola Nemeth, spurgte, om Jensen havde fået lov at se interviewet inden det blev trykt. Det havde han ikke, men journalisten havde sagt til ham, at han ville blive citeret for det han sagde.

Desuden havde hun optaget interviewet på bånd.

Overvåget i årevis
Den næste, der skulle afhøres, var den tidligere kriminalinspektør i PET, Per Larsen. Han skulle forklare, hvorfor en ansat ved PET om Dragsdahl havde skrevet, at han var agent.

»PET-ansatte kan ud fra subjektive årsager omtale en person som agent. Det er nærmest som et arbejdsredskab«, forklarede Per Larsen.

Han sagde, at Jørgen Dragsdahl var mistænkt for at være KGB-agent og at det førte til en tre år lang efterforskning, hvor Dragsdahls telefon blev aflyttet og der lejlighedsvis var overvågning af hans færden.

Larsen mente, at Dragsdahl har været udsat for en massiv undersøgelse, der ikke viste, at Dragsdahl gjorde noget, der kunne føre til en domfældelse for agentvirksomhed.

”Efterforskningen stoppede muligvis efter en kammeratlig samtale med Jørgen Dragsdahl«, sagde Per Larsen. Han forklarede, at det ikke var usædvanligt, at PET havde samtaler med personer for at advare dem om, at PET mente, at de kunne komme til at begå noget ulovligt.

Bent Jensens beskyldninger om, at Dragsdahl gik Sovjetunionens ærinde, bygger på Dragsdahls artikler i især dagbladet Information.

Til det sagde Per Larsen:

»Så længe vi ikke kan bevise, at det skrevne er kommet direkte fra KGB, er der ingen sag. Man har jo lov til at udtrykke sin holdning.«

En af Bent Jensens påstande er, at en afhoppet KGB-officer Gordievskij ud fra andenhåndsmateriale omtaler Dragsdahl som agent for KGB.

Men det kunne Per Larsen også skyde ned:

»Når en KGB-mand melder tilbage i sit system, kan der pyntes på historien for at stille sig selv bedre«, sagde han og fortsatte:

»Det er tvivlsomt, om Gordievskijs betragtninger står til troende.«

Bent Jensen blev for en periode af Fogh-regeringen udset og lønnet til at efterforske danskere under den kolde krig.

Tags: kold krig