Udlændinge får lov til at købe landbrugsjord i Litauen. Skeptikere, der frygter store udenlandske svinefarme, dukkede ikke op til folkeafstemning i søndags. Derfor kan krav fra EU om muligt salg af jord til udlændinge efter mange år indfries. Trist dag, mener modstander af udlændinges ret.

Af MIKKEL SCHOU

I år udløb Litauens ti år lange undtagelse fra EU’s regler om, at udlændinge kan købe landbrugs- og anden jord i EU-lande. Danmark har stadig undtagelse, der forhindrer andre EU-borgere i at købe sommerhuse i Danmark.

300.000 litauere havde skrevet under på krav om en folkeafstemning, der skulle forhindre en ændring af Litauens lov, der hidtil har forhindret udlændinge i at købe jord.

Afstemningen blev holdt i søndags. Men kun 15 procent af de stemmeberettigede dukkede op i valglokalerne. Dermed faldt forslaget om en ny lov, da det ifølge litauiske valgregler kræver mindst 50 procents valgdeltagelse at kunne erklære et afstemningsresultat for gyldigt.

»Det er en trist dag. Vi risikerer nu udenlandske svinefarme, der ødelægger vores natur«, siger den litauiske sanger Skaidra Jancaite.

Sanger Skaidra Jancaite (tv) er imod udlændinges opkøb af jord, mens psykologen Loreta Sinkeviciene mener, at Litauen skal lukke sig op for EU

Udenlandsk opkøb af jord vil også medføre en hidtil uset begrænsning i litaueres adgang til at færdes i naturen, frygtes det.

Skaidra Jancaite havde deltaget i indsamlingen af de 300.000 underskrifter, der var nødvendige for at få gennemført en folkeafstemning.

Af de fremmødte ved søndagens afstemning stemte 71 procent for forslaget om at nægte salg af jord til udlændinge. Forslaget indeholdt også et forbud mod udvinding af skifergas.

Modstandere af salg til udlændinge frygter, at jordpriserne i Litauen vil stige så meget, at litauere ikke længere har råd til at købe jord.

Modstanderne er også bange for, at Litauens natur vil blive dramatisk påvirket af den intensivering af landbruget, som mulige udenlandske landmænd og fødevareindustri kan iværksætte.

I Litauen trives storken endnu i stort omfang, mens den i Danmark forsvandt med intensiveringen af landbruget i 1950’erne.

Den 18-årige Jonas Sinkevicius stemte for reformen, der skulle forhindre udenlandsk jordopkøb:

»Det er sikkert mange, der tror, at de kan score kassen ved at sælge jord. Men det er en kortsigtet gevinst. Det ender med, at litauere ikke længere ejer Litauen«, siger han.

Andre litauere, som TVflux har talt med, mener, at det er en naturlig del af EU-medlemskabet, at andre EU-borgere kan købe land i Lituaen.

Men som en tømrer sagde inden afstemningen:

»Lige meget hvad vi stemmer, så vil EU få sin vilje. Det handler kun om penge.«

Regeringen i Litauen havde truet med, at det ville få økonomiske konsekvenser for Litauen, hvis reformen blev vedtaget. Og Litauens præsident Dalia Grybauskaitė sagde inden afstemningen, at hvis forslaget blev vedtaget, ville det være det samme som at melde Litauen ud af EU.

Ideen om at udlændinge skal købe jord er kontroversiel i Litauen, der i århundreder har været besat at forskellige europæiske stormagter.