Forskellen på rig og fattig i Danmark er blevet større end for få år siden. Mens økonomien og friværdien buldrer der ud af, slæber de nederste i samfundet sig af sted. Det mærker velgørenhedsforeningerne. Især op til jul.
Af MIKKEL SCHOU
Der er travlt på Julemandens værksted i december. Og mindst lige så travlt hos Frelsens Hær. Det er nemlig ikke alle, der har råd til at få besøg af Julemanden. Sidste år fik 6.000 familier julehjælp af Frelsens Hær, en fordobling på fem år.
De fattiges jul
Igen i år forventer Dansk Handel & Service, at julehandlen slår rekord. I år skulle julehandlen komme op på knap 9,5 milliarder kroner mod 9,1 milliard sidste år. Det svarer det til, at hver husstand køber julegaver for mere end 3.700 kroner.
”Danmark er jo ikke Afrika, hvor folk sulter”, siger Lars Lydholm, pressechef i Frelsens Hær.
Selvom Frelsens Hær også de seneste år jævnligt har fået henvendelser sidst på måneden fra familier, der ikke kan bespise sig selv. De bliver henvist til et af Hærens væresteder, hvor de kan få et måltid mad.
”Men fattigdom er også, at være afskåret fra det sociale fællesskab, fordi man ikke har råd”, siger Lars Lydholm.
Hjemløse og misbrugere, der typisk opleves som Danmarks fattige, er blevet hjulpet de seneste år af regeringens tiltag over for udsatte i samfundet.
Men der er ved at danne sig en ny type fattige. Det er visse børnefamilier, der ikke er synlige på samme måde som en hjemløs. De er på en eller anden form for overførselsindkomst.
Eller det er enlige mødre med en lav lønindkomst og en høj husleje. Og så er det helt ”almindelige” danskere, der på grund af en skilsmisse eller pludselig arbejdsløshed havner i økonomisk uføre. Det er dem, der søger om hjælp til julen.
”Når julen er overstået, sidder den enlige mor med to børn og har stadig kun 2.000 kroner eller mindre om måneden tilbage til mad, tøj og fornøjelser”, siger Lars Lydholm.
Det kan kun lade sig gøre, hvis alt andet end mad vælges fra, og maden ikke er økologisk, siger han.
Derfor er Frelsens Hær de sidste tre år også begyndt at give tilbud til de værdigt trængende året rundt.
Social udstødelse
”Samfundet buldrer der ud af, med friværdi og højt forbrug. I dag skal børn have mobiltelefoner for at være med i det sociale liv”, siger Lars Lydholm. Han mener i det hele taget, at det kræver et højt materielt forbrug at deltage i det moderne sociale liv.
Det har de fattigste ikke råd til at give deres børn. Der er heller ikke penge til at gå til fodbold, i biografen eller komme på ferie. Risikoen for marginalisering er tydelig og det kan spolere børnenes fremtid, mener Lydholm.
Frelsens Hær har derfor også tilbud til de mest forsømte familier, når julen er forbi. Tilbud, der er så attraktive, at 2.200 familier står på venteliste.
Frelsens Hær har i mange år haft sommerlejr, for især enlige mødre, der får chancen for lidt ferie i andre omgivelser. Men de fleste i Danmark har råd til også at tage på vinter- og efterårsferie, så det har Frelsens Hær også tilbudt de seneste tre år.
Derudover har 1.500 personer de seneste år været i Legoland og alle der får julehjælp, får nu også tre billetter om året til de populære SAS-liga fodboldkampe.
”Vi kan ikke give børnene mobiltelefoner og cykler, men vi kan sørge for, at de får bare lidt af de samme oplevelser, som andre børn”, siger Lars Lydholm.
Rig eller fattig?
267.000 danskere kan i dag kalde sig millionærer. Det skyldes friværdi i boligen og store pensionsopsparinger, at så mange danskere råder over mere end en million kroner.
Danmark har ikke en officiel fattigdomsgrænse. Men på Socialforskningsinstituttet (SFI) anvender man den samme grænse som anvendes af EU og OECD. Hvis den anvendes er syv procent af befolkningen fattige.
”Tallet er nogenlunde stabilt”, siger forsker ved SFI, Mohammad Azhar. Han fornemmer ikke, at de fattige har fået mindre forbrugsmuligheder de sidste år. Deres indkomst har nogenlunde fulgt med prisudviklingen.
”Men det er helt tydeligt at uligheden er blevet større”, siger han. Det økonomiske opsving har nemlig mest gavnet folk, der er i arbejde og har egen bolig. Afstanden til den fattige er blevet større for alle andre samfundsgrupper.
Boligprisernes himmelflugt, og belåningen af dem, har været med til at sætte en forbrugsfest i gang, der samtidig har fået arbejdsløsheden til at falde til et historisk minimum. Men de fattige ejer ikke deres bolig. Og udgiften til boligen er blevet højere for kontanthjælpsmodtageren.
Når det såkaldte kontanthjælpsloft rammer så hårdt, skyldes det, at modtagerne ofte bor i dyrt alment nyttigt boligbyggeri, som de er blevet anvist af kommunen.
Det kunne lade sig gøre tidligere, fordi boligsikringen udjævnede den høje husleje. Men boligsikringen bortfalder på grund af loftet over de sociale ydelser. Lejere, der ikke modtager kontanthjælp, kan derimod fortsat få boligsikring.
Da regeringen i 2004 indførte et loft over hvor meget danskeren kunne modtage i overførselsindkomst var det blandt andet for at inspirere borgeren til at søge arbejde.
Der er 135.000 kontanthjælpsmodtagere i Danmark. En undersøgelse fra oktober i år lavet af Beskæftigelsesministeriet viser, at kontanthjælpsloftet ikke har fået folk i arbejde. De er blot blevet fattigere.
Børnenes fest
Frelsens hærs julepakke er af praktiske grunde blevet afløst af en check. Børnenes Kontor i København deler stadig julehjælpen ud i form af naturalier.
Sidste år modtog 2.300 familier 20 kilo levnedsmidler, der smagte af jul, for eksempel flæskesteg og rødkål. Muslimer kunne dog vælge kyllingekød i stedet.
De sidste par år er ansøgninger om hjælp steget og ligger nu på omkring 5.000, som Børnenes Kontor altså ikke fuldt ud kan imødekomme.
Om sommeren uddeles der tøjhjælp til fattige familiers børn. Det er til gengæld en check. Til Magasin.
”Et af børnenes problemer er, at de bliver mobbet, fordi de er fattige”, siger forretningsfører i Børnenes Kontor i København, Rainer Lenze.
”Derfor blev det besluttet, at gavekortet skulle være til Magasin. Der sælger de kvalitet og mærkevarer, som familierne ellers ikke har råd til. Og så skiller børnene sig en smule mindre ud fra andre børn”, siger han.
Næsten 2.400 børn modtog sidste år en check på 1.000 kroner.
Og det kan måske forklare det stigende antal fattige, der søger hjælp.
”De fattige havde de samme økonomiske muligheder for ti år siden. Det er deres adfærd, der har ændret sig, så de nu søger hjælp hos velgørenhedsorganisationer”, mener Mohammad Azhar fra Socialforskningsinstituttet.
En mulig forklaring kan være, at det tidligere virkede mere skamfuldt at søge hjælp og at behovet for materielle goder, der ikke er strengt livsnødvendige, er blevet større.
Børnenes Kontor overvejer om de kan hjælpe de mennesker, der henvender sig, med andet end lige økonomisk bistand. Det kunne være økonomisk vejledning og råd til kost.
Fedme blandt børn og voksne er nemlig tilsyneladende også et særligt problem blandt socialt dårligt stillede.
Rainer Lenze vil nødig pege på en enkelt ting, der kan bekæmpe den relative fattigdom i Danmark. En officiel fattigdomsgrænse mener han ikke alene løser problemet:
”Vi ser i forvejen på samfundet med alt for økonomiske briller. Det er nogle andre værdier vi skal have fat i. I dag er det jo igen blevet skamfuldt at være fattig, selvom man ikke selv har skyld i det”, siger Rainer Lenze.
Det er de sidste 20 års drejning af den offentlige sektor efter markedsøkonomiske principper, der må bære skylden for den voksende fattigdom, mener han.
”Det hele drejer sig om effektivitet, som man ellers kun så det i det private erhvervsliv. De sociale problemer er nærmest blevet privatiseret. Man er en byrde, hvis man ikke kan klare sig selv”, siger Rainer Lenze.
”Der er mennesker, der ikke passer ind i samfundsmaskineriet. Dem må der igen blive mere åbenhed og accept over for.”
Ligesom Frelsens Hær råder Børnenes Kontor kun over de midler, der indsamles eller doneres. For bare at dække noget af efterspørgslen er Børnenes Kontor begyndt at bruge af sin formue. De indsamlede midler slår ikke længere til.
Kontanthjælpsloft:
I 2004 blev der sat loft over hvor meget der samlet kan udbetales i overførselsindkomst. Det vil sige, at summen af kontanthjælp, boligsikring og andre særlige sociale ydelser ikke kan overstige et vist beløb afhængig af familiens sammensætning.
Satspuljer:
Siden 1994 er folkepension og kontanthjælp ikke blevet automatisk pristalsreguleret. De sparede penge er blevet øremærket til projekter og undersøgelser omkring for eksempel hjemløse og psykisk syge, de såkaldte satspuljer.
Danskere på overførselsindkomst bliver derfor fattigere i takt med den almindelige prisstigning. I 2004 beregnede Finansministeriet, at det år gik arbejdsløse glip af en årlig stigning på 5.600 kroner, mens folkepensionister ikke fik en forventet stigning på 2.800 kroner.
I perioden 1994-2004 svarede det til henholdsvis 30.000 og 19.000 i pristalsregulering, der ikke kom til udbetaling.
Fattigdomsgrænse:
Der er ingen officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Regeringen er imod dens indførelse, mens oppositionen mener, at en sådan kan være et instrument til at konstatere, hvor udbredt fattigdommen er.
EU’s fattigdomsgrænse beregnes efter befolkningens gennemsnitsindkomst. En enlig forsørger med et barn skal have 60 % af gennemsnitsindkomsten for ikke at være fattig. Det svarede i 2002 i Danmark til en indkomst efter skat på 9.800 kroner om måneden.
Det maksimale, der kan udbetales til en enlig forsørger på varig hjælp i 2006 pga. kontanthjælpsloftet er 14.500 kroner før skat.
Det svarer til omkring 9.000 efter skat, afhængigt af mulige skattefradrag. Og en almindelig folkepension vil også krybe lige under fattigdomsgrænsen.
Borgere under 25 år for omkring 5.000 i kontankthjælp før skat.
For en borger med et barn, der har været i landet i mindre end syv år, er kontanthjælpen omkring 7.000 kroner før skat (gælder borgere, også tilbagevendende danskere, der kommer fra et land uden for EU).
Mindstelønnen i Danmark svarer til omkring 15.500 kroner om måneden før skat.