Den 14. december i år er det 100 år siden, at nordmanden Roald Amundsen med en ekspedition på fem mand, som de første nåede frem til Sydpolen.

Nu har forfatteren Nils Aage Jensen skrevet om hele polarforskerens liv i bogen ‘Amundsen’, der netop er udkommet på Informations forlag.

Den er interessant, oplysende, morsom og… yderst spændende.

Læst af Mikkel Schou

Vi skal tilbage til de første år af 1900. Her starter Amundsen sine eventyrlige rejser. Som den første lykkes det ham at komme gennem Nordvestpassagen mellem Nordvestgrønland og Nordcanada.

Nu var Amundsen jo ikke alene om sine bedrifter, selvom det var ham der var lederen af de ekspeditioner, der gjorde Norge kendt i hele verden. De øvrige ekspeditionsdeltagere får hos Nils Aage Jensens deres plads og en levende beskrivelse. Ikke mindst den italienske kaptajn på det luftskib, som i 1926 bringer Amundsen til Nordpolen.

‘Amundsen’ er en beskrivelse af en ufattelig kraftanstrengelse for nogle mænd, der vælger at stå ud for at nå et mål. Rejser i sejlskibe, der varede flere år. Overvintringer på isen, fordi skibet ikke nåede frem til bestemmelsesstedet i første hug. Vandringer i uger og måneder over polarisen med frosne lemmer. Amundsen er dog så god en planlægger, at på rejsen til den geografiske sydpol har holdet haft så meget at spise, at de alle på trods af strabadserne har taget på, da de er kommet tilbage til basen.

‘Amundsen’ er en pragtfuld beskrivelse af et enestående menneskes liv. Drevet af en hellig gejst for at gøre opdagelser. Eller hvad ligger der bag driften. I Amundsens tilfælde må forfatteren konstatere, at der ikke blev opnået andet ved bedrifterne end en verdens beundring for den ene gigantiske sportspræstation efter den anden. Og at det var æren og pengene, der drev Amundsen.

Det har sikkert passet fint ind i Amundsens billedet af ham selv, at han døde i 1928 som 58-årig efter et flystyrt i… polarhavet.

Men læs selv bogen. Det er til tider nervepirrende, og man lægger nødigt bogen fra sig, når det handler om de yderst risikable rejser i polarhavene og over isen med hundene som trækkraft for slæder, der falder i dybe sprækker.

Der er beretninger som virker utrolige: Hvordan kan to mænd holde ud i et halvt år at dele sovepose for at holde varmen.

Det er måske det eneste man savner efter læsningen af ‘Amundsen’: Hvad fik dem til at tage ud på de eventyr, som først og fremmest (for almindelige tryghedssøgende vanemennesker) rummede urimelige fysiske udfordringer, afsavn og meget lange perioder af, skulle man tro, kedsommelige stunder, hvor man bare venter i månedsvis på at isen skal tø så meget, at skibet kan komme videre.

Forfatteren Nils Aage Jensen har formået at beskrive Amundsens med alle dets facetter. Også de mindre flatterende sider af Amundsen er taget med. Enkelte tradedier blev der også plads til i hans liv.

Nils Aage Jensen skriver i et til tider forgangent sprog, der klæder fortællingen, og styrker læseren i beherskelsen af det danske sprogs nuancer.

Det er lykkedes ud fra de nu en gang tilgængelige skriftlige kilder, at skrive en levende og troværdig fortælling om store mænd, der vovede og nogle gange mistede livet i deres stræben omkring polerne.

Tags: historie