Hvis politiet i Ribe tager dig med hash eller andre euforiserende stoffer i lommen kan det koste dig kørekortet. Også selvom du ikke bliver pågrebet, mens du kører bil
Af Mikkel Schou
Sidste sommer startede Ribe politi en kampagne mod et formodet stort antal unge, der især i weekenderne kører bil i beruset tilstand.
Politiet indså, at man ikke ville pågribe alle ved kontrol i bilerne. Og slet ikke dem, der er på stoffer. Ved beruselse af alkohol kan politiet på stedet måle det på bilisten og se om den lovbefalede grænse er overskredet.
Men i Danmark findes der ingen regler for brug af stoffer og kørsel. Ikke andet end færdselsloven, der siger, at man skal kunne føre køretøjet på en fuldt betryggende måde.
Derfor bruger Ribe politi en bestemmelse i kørekortbekendgørelsen. Den siger, at du ikke har ret til at føre motorkøretøj, hvis du er afhængig af alkohol, euforiserende eller narkotiske stoffer eller visse lægemidler.
Hvis du bliver taget med stoffer i Ribe, kan du enten påstå, at det er til videresalg, hvilket er strafbart. Eller, at det er til dig selv, og så er der mistanke om misbrug.
Sådan forklarer vicepolitiinspektør i Ribe, Jan Schmidt, politikredsens arbejdsmetode. En metode, der ifølge Jan Schmidt, følges nøje af andre interesserede politikredse i Danmark, og som nu også er indført i Assens på Fyn.
De første sager
Fem sager i Ribe er nu afgjort. De startede sidste sommer. De unge, der blev pågrebet med euforiserende stoffer skulle over et halvt år aflægge en månedlig urinprøve på det lokale misbrugscenter. Det koster 400 kroner per gang, som den sigtede selv skal betale. Hvis ikke alle prøver er rene, skal embedslægen vurdere om der er tale om misbrug.
To af de sigtede slap igennem prøverne og beholdt deres kørekort. En aflagde rene prøver, men blev umiddelbart efter på en tur i nattelivet pågrebet og må nu begynde forfra på det halvårlige forløb. To afleverede kørekortet frem for at medvirke i urinprøver.
Den eneste klagemulighed, hvis man ikke vil deltage i prøverne, er hos Rigspolitiet. At klage her vil ifølge Jan Schmidt nærmest være omsonst, da man ifølge politiet yderligere mistænkeliggør sig selv, hvis man ikke vil aflægge urinprøve.
Politiet kan først fratage kørekortet, hvis embedslægen mener, at de aflagte prøver tyder på et misbrug. Sker det, kan den forurettede få sin sag for en dommer. Men så langt er ingen endnu nået i Ribe politikreds.
Uvidenskabeligt
Efter hvad flix erfarer, viser ingen videnskabelige undersøgelser entydigt forringelser af evnen til at færdes i trafikken ved indtagelse af hash. Mere typisk kan der under indtagelse af alkohol og opkvikkende stoffer som kokain ske en psykologisk forandring i retning af det overstadige.
Men det kræver et indgående kendskab til en person, for at vurdere om der ligefrem er tale om et misbrug.
I Ribe politikreds skal embedslægen ud fra urinprøverne vurdere, om der er tale om misbrug. Men politiets urinprøver vil vise, at personen for eksempel har indtaget hash, selvom det er flere uger siden, at det er sket. Og det er netop blevet påvist, at de målemetoder, der bruges i fængsler til påvisning af illegale stoffer i urinprøver, fejlagtigt kan give udslag, siger Anni Stentoft, konstitueret afdelingsleder ved Retsmedicinsk Institut.
Hashens euforiserende virkning menes at være væk fire timer efter indtagelsen. Virkningen af morfin er sløvende, ecstasy og kokain er opkvikkende og varigheden af rusen er nogle få timer. Hvis der er indtaget en virksom mængde af de nævnte stoffer indenfor nogle timer, vil det kunne ses ved en blodprøve. Analyse af en blodprøve koster fra 2.000 til 20.000 kroner, afhængig af, hvor omfattende analysen skal være. Det er en pris der er fastsat af Justitsministeriet.
I Sverige, Finland og Tyskland bruges der, ifølge Retsmedicinsk Institut, blodprøver på pågrebne bilister. Og over for illegale stoffer er der i disse lande en nul-tolerance, hvis man pågrebes under kørsel.
Et udvalg under Justitsministeriet i Danmark arbejder på forslag til en lovgivning om indtagelse af stoffer i trafikken. Det såkaldte Waage-udvalg kan endnu ikke sige, hvornår der kan fremlægges en betænkning.
Røg i alkometret
Når politiet i Danmark i dag standser en bilist, der mistænkes for at være påvirket af stoffer, skal der tages en blodprøve og gennemføres en klinisk lægelig undersøgelse. Politi- og lægerapport fremlægges i Retslægerådet til vurdering. Derefter kan der rejses en sag for domstolene. Når dommen falder, er der typisk gået mellem seks og otte måneder.
Det bedste ville være, hvis politiet kunne få et redskab ligesom et alkometer. Det kunne være en svedprøve som i Tyskland. Og så en grænse for hvor påvirket man må være, når man kører bil. Det siger vicepolitiinspektør Jan Schmidt fra Ribe. Deri bakkes han op af Anni Steentoft fra Retsmedicinsk Institut, der gerne så en nul-grænse, når man fører et motorkøretøj. Det er en opfattelse som også SF’s retspolitiske ordfører, Anne Baastrup, deler.
Instituttet får omkring 200 blodprøver ind om året i sager, hvor der er mistanke om at føreren af en bil eller motorcykel har været stofpåvirket. I cirka 90 procent af tilfældene kan der spores illegale stoffer.
Så det hashter med en ny lovgivning.