Christiania havde frist til i dag til at svare på statens udkast til en ny økonomisk aftale. Men svaret kom allerede i sidste uge.

Aftalen er en tillægsaftale mellem Fonden Fristaden Christiania og staten, men det er fællesskabet på Christiania, der afgør, hvordan fonden skal forhandle med staten.

Det er især et punkt i aftalen, der har fået Christiania til at stritte imod. Det er statens ønske om, at der bygges 15.000 kvm almene boliger i fristaden. Det vil tilføre mellem 200 og 300 nye beboere til fristaden. Men Christiania vil ingen indflydelse have på, hvem de nye beboere bliver. De vil blive udvalgt efter de gældende regler for almene boliger.

Efter to fællesmøder i sidste uge var der enighed på Christiania om, hvordan man ville svare på statens tilbud.

I svaret til staten ønsker Christiania at få henvisningsretten til de kommende boliger, dog så vidt det er muligt indenfor lovgivningen.

Christiania argumenterer for, at antallet af kvadratmeter almene boliger kan halveres til 7.500, hvis man fratrækker det antal kvadratmeter, som Christiania har opført siden fonden købte området i 2012 og det antal kvadratmeter, som Christiania planlægger at opføre.

Hvis der skal etableres almene boliger, ønsker Christiania, at de skal placeres i ”randområder”. Dette strider ikke imod statens forslag, der placerer byggeriet i to områder tæt ved henholdsvis Prinsessegade og Bådsmandsstræde.

Christiania forventer også, at et eventuelt alment boligbyggeri bliver bæredygtigt i valg af materialer og arkitektonisk kan passe ind i fristadens særlige udtryk.

Fonden betalte med aftalen i 2011 for retten til at bygge netop 15.000 kvadratmeter. Hvis den ret skal overgå til et fremmed boligselskab, skal fonden kompenseres med op til 41 millioner kroner. Og beboerne i et sådant boligselskab forventes også at bidrage til Christianias fællesudgifter i forbindelse med at drive fristaden.

I den oprindelige aftale fra 2011 skal Christiania fjerne op til 15 selvbyggede huse. Det krav ønsker Christiania fjernet.

En del af den nye aftale handler om Fondens mulighed for at låne pengene til finansiering af vedligeholdelse af bygninger og refusion af udgifter til vedligeholdelse af voldanlægget. Den nye aftale giver også Fonden mulighed for at købe den sidste del af den fredede del af volden, så Fonden kan spare den leje, der betales nu.

De økonomiske aspekter af den nye aftale ser ud til at være til Fondens fordel.

Bolig- og planstyrelsen som forhandler på statens vegne med Fonden Fristaden Christiania forventes at svare på Christianias ønsker inden for få uger. Om det giver anledning til behov for nye fællesmøder på Christiania vil tiden vise. Christiania har mulighed for at afvise statens tilbud om ny aftale.

AF MIKKEL SCHOU