31.03.11  Senest 2. maj i år skal Christiania beslutte sig for, hvilken model for ejerskabet af beboelserne, der skal gennemføres.

Hvis Christiania ikke beslutter sig eller siger nej til statens tilbud, vil staten tilbyde hver enkelt christianit at købe sin bolig eller leje den, hvis den ikke kan sælges.

Af Mikkel Schou

Staten tilbyder Christiania, at bygninger til beboelse enten købes af en fond, der udlejer dem videre til christianitterne, eller at fællesskabet eller de enkelte beboere køber bygningerne.

Hvis Christiania ikke senest 2. maj vælger en af de to muligheder, vil staten tilbyde beboerne, at de kan købe deres bolig.

En del af bygningerne er defineret som ikke-salgbare, og de skal lejes ud til beboerne. Det drejer sig om de såkaldte vinkelgårde på volden, der er en del af et fortidsminde.

Grunden under de mange selvbyggede huse skal lejes.

Det værste scenarie
Hvad der skal ske, hvis christianitterne siger nej til det hele og bare fortsætter som hidtil, er noget som Slots- og Ejendomsstyrelsen (SES) slet ikke har taget stilling til endnu. Det er SES, der administrerer Christiania-området.

Og styrelsen har de seneste år ikke været tilbageholdende med at udstede påbud om, at for eksempel christianianitter, der ifølge styrelsen boede ulovligt, skulle flytte. Påbud, der i flere tilfælde er fulgt op med politianmeldelse.

Og påbud og politianmeldelse er umiddelbart det eneste våben styrelsen vil have over for et genstridigt Christiania.

Svært med beslutning
Christianitterne holdt det første interne orienteringsmøde i går, hvor statens tilbud blev diskuteret. Der blev ikke truffet nogen beslutning om, hvordan fristaden skal forholde sig til tilbuddet.

Og tanken om, at Christianianitterne inden 2. maj skal blive enige om et valg, virker urealistisk. Det vurderer flere christianitter, der også kan henvise til tidligere situationer, hvor det ikke er lykkedes at samle hele Christiania om et fælles udspil.

Særlig købsaftale
Inden christianitterne eventuelt kan skrive under på en købsaftale, har advokat Knud Foldschack bedt Slots- og Ejendomsstyrelsen om at svare på en lang række spørgsmål.

Advokaten ønsker blandt andet at vide, hvordan en samlet pris skal regnes ud, hvis det er fællesskabet, der køber det hele.

Styrelsen har nemlig lagt op til, at der skal være forskel i prisen på beboelse og bygninger, der bruges til sociale og kulturelle formål.

Et andet ømt punkt er forureningen af jorden. Vil ansvaret for oprydningen efter militærets brug overgå til den nye ejer?

Christianitterne har også gennem hele forløbet med forhandlinger med regeringen stået fast på, at det var Christiania, der bestemte, hvem der kunne flytte ind. Det ønsker regeringen ændret, så der oprettes en venteliste.

Så udover en del praktiske og juridiske problemer i forbindelse med et salg af Christiania, er der også stridigheder af mere ideologisk karakter.