Go to ...

11. august 2024

FOTOGRAF FRIFINDES


VIDEO: En kameramand blev i dag i Københavns byret pure frifundet for anklager om medvirken til hash-handel på Christiania. Manden er aktivist i Christianias Dokumentargruppe (CADOK), der især video-filmer politiets aktioner i Pusherstreet.

Men i marts sidste år mente en betjent under en aktion mod en hash-bod, at kameramanden havde udpeget en bestemt hash-bod overfor en mulig køber og havde ført køberen hen til boden. Det mente anklageren, var nok til en fængselsstraf for medvirken til hashhandel.

SE SAGEN BESKREVET HER

En anden mand i sagen blev idømt 40 dages fængsel. Han havde ifølge sin forklaring været ved en bod for at købe hash-olie, som sælgeren ikke havde i boden. Sælgeren bad derfor den nu dømte om lige at holde øje med hash-boden, mens sælgeren fandt den ønskede hash-olie.

Politiet mente, at manden derfor havde medvirket til hash-handel. Og det anerkendte domsmandsretten med dommer Karen Duus Mathiesen i spidsen.

I sager om handel med hash er mængden af solgt hash afgørende for, hvor streng en straf, der idømmes. Den dømte havde ikke noget hash på sig, hans fingeraftryk var ikke i boden, men de 400,00 kroner han havde i lommen, svarede til 8 gram hash af 50 kroner, som politiet mener er gennemsnitsprisen for hash.

Den dømte, der bor på Christiania, spurgte dommeren, hvordan han skulle opbevare sine penge, så han ikke i fremtiden blev dømt på samme måde. Det ville dommeren ikke svare på.

Tags:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From CHRISTIANIA


Warning: include(wp-includes/class-wp-redi-rect.php) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'wp-includes/class-wp-redi-rect.php' for inclusion (include_path='.') in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23