FOLKEFEST MOD SHARON
3. august 2005
Protest mod Sharon blev til folkefest for under 10.000 i den israelske by Sderot.
Raket affyret fra Gaza dræber en palæstinenser.
Af Mikkel Schou, den 3.august 2005
Der var forventet 100.000 demonstranter i går i Sderot. Der kom under 10.000. Det var især unge ortoks troende israelere, familier med små børn og ældre maend.
Israelsk politi havde advaret mod raketangreb fra det palæstinensiske Gaza og havde opfordret demonstrationsledelsen til at arrangementet, der var en protest mod rydningen af bosættelser, blev holdt et andet sted end Sderot.
Sderot er tidligere blevet angrebet med de såkaldte Kassam-raketter.
Politiet frygtede, at palæstinensiske militante grupper ville forsøge et angreb, når så mange israelere var forsamlet udendørs.
Der blev affyret en raket fra palæstinensisk side. Af ukendte grunde faldt den ned på palæstinensisk side og dræbte en.
Folkefest
Det blev ikke den store protestmarch i Sderot, som bosætterne og deres sympatisører havde ventet.
Fremmødet var mindre og efter aftale med politiet blev en march mod Gaza aflyst. I stedet gik demonstration med bus og til fods til en israelsk by 20 kilometer fra Sderot, hvor der er oprettet en lejr for demonstranterne.
Det blev ikke til voldelige sammenstød eller forsøg paa at trænge ind i Gaza-stiben, sådan som politi og militær var forberedt paa.
Demonstrationen forløb i en venlig og smilende atmosfære og mindede mere om en dansk festival eller havnefest.
Selvom især unge aktivister formentlig stadig vil forsøge at forhindre rømningen af bosættelserne i Gaza var gårsdagens demonstration et tegn på, at den israelske befolkning som helhed er indstillet på at bosættelserne skal forlades.
Sharons plan
Israelske iagttagere mener, at Sharon har en strategisk plan, hvor rømningen af bosættelser indgår.
Dels er det voldsomt bekosteligt at bevogte bosættelserne mod palæstinensiske angreb.
Desuden kan den israelske haer lettere kontrollere de palæstinensiske områder, hvis de kun er beboet af ikke-israelere.
Sharon har allerede sagt, at der vil blive slået meget hårdt ned på militante grupper, hvis angrebene fortsætter efter rømningen af Gaza, der er planlagt til at starte mellem den 15. og 17. august.