FLYGTNINGE I FOLKETING
28. november 2017
VIDEO: Fire forslag om udlændinge og integration. Det havde udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg med i Folketingssalen i dag.
Man kunne forstå på Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, at det altsammen handlede om forringelser for udlændinge og flygtninge. DF frygtede, at stramningerne ikke var tilstrækkelige.
TVflux kom ind midt i debatten til ministerens fjerde lovændringsforslag. Forslaget skal forhindre, at visse flygtninge springer rigtige danskere over i den kommunale boligkø.
Hvis f.eks. et barn fra Syrien med flygtningestatus opnår familiesammenføring, kan familien efter at være kommet til Danmark søge asyl.
Hvis de bare er familiesammenførte, har de ingen særlige rettigheder og skal selv finde en bolig. Som flygtning skal kommunerne sørge for egnet bolig.
Marcus Knuth fra Venstre mente, at det var en hån mod danske boligsøgende, at familiesammenførte kaldte sig flygtninge for at få en bolig.
GENEREL BOLIGNØD
Johanne pegede på det nyttige for integrationen i, at flygtninge havde trygge og rimelige boligforhold. Hun beklagede i øvrigt, at regeringen igen blandede ting sammen i lovforslag.
Dette lovforslag indeholdt f. eks. både en begrænsning i boligret og spørgsmål om danskundervisning.
Og så svarede hun venstremanden:
»Jeg kan godt forstå, at danskere er frustrerede over at blive sprunget over i en boligkø. Men det er jo også regeringens ansvar, at danskere har svært ved at finde bolig. Især de lavtlønnnede.«
Det undlod Marcus Knuth at svare på.
DF var i øvrigt bange for, at ministerens andet forslag om, at det fremover er ministeren, der afgør, hvor mange kvoteflygtninge Danmark skal modtage, ikke var stramt nok formuleret.
LÆS: NYT FÆNGSEL TIL UDVISNINGSDØMTE
DF havde ønsket en grænse på max. 500, men ifølge forslaget kan den grænse under særlige omstændigheder, hvis det er i Danmarks interesse, fraviges. Og det mente DF, ville ske for tit.
På vejen væk fra Folketingssalen traf TVflux et medlem, som var involveret i tidligere minister Helge Sanders
sexkrænkelser på Christiansborg.
»Det er et overstået kapital. Jeg fik oprejsning. Det ønsker jeg ikke at piske op igen«, sagde medlemmet, der ellers godt kunne se, at det formentlig var gået ministeren endnu værre, hvis han havde forbrudt sig midt i den nuværende MeToo-begejstring.