FLERTAL VIL UNDERSØGE LOV OM HASH OG KØREKORT

En revideret udgave af SF’s forslag om kørsel med hash i blodet blev torsdag vedtaget af Folketingets retsudvalg.

»Det er den næstbedste løsning«, siger SF’s retsordfører Karina Lorentzen.

For en ændring af loven kan først gennemføres efter en videnskabelig undersøgelse og endnu en omgang i Folketinget.

AF MIKKEL SCHOU for dagbladet INFORMATION

1 stop politi

Flere tusinde danskere har mistet kørekortet, fordi de havde spor af THC fra hash i blodet, mens de kørte bil.

Adskillige eksperter har gjort opmærksom på, at bilisterne måske slet ikke var påvirket af hash, da de kørte. Tolerancegrænsen, for hvor meget THC der må være i blodet, er nemlig bare sat så lavt, som måleinstrumenterne kan registrere.

Nu har Folketingets retsudvalg pålagt regeringen at sætte gang i videnskabelige undersøgelser af, hvornår en bilist er til fare i trafikken efter hashrygning.

»Jeg er vildt glad for, at det lykkedes at få forslaget vedtaget. Men jeg havde også håbet på, at et flertal ville være med til en overgangsordning, hvor bilister kunne beholde kørekortet, hvis de kunne aflægge rene narkoprøver i en periode. Det var der desværre ikke flertal for, så det måtte ryge ud «, siger Karina Lorentzen fra SF, der havde fremsat forslaget, som endte som en såkaldt beretning, fordi der ikke længere er tale om et lovforslag.

RETSPRAKSIS UÆNDRET
Der var til det sidste tvivl om, hvorvidt beretningen i torsdags kunne samle et flertal i retsudvalget. Men med stemmerne fra Venstre lykkedes det at samle det nødvendige flertal, der allerede talte Liberal Alliance, SF og Enhedslisten. Regeringen har endnu ikke afgivet sin stemme, men har siden forslaget blev fremstillet ikke været indstillet på at medvirke til en anerkendelse af, at der overhovedet findes borgere, der ryger hash.

RETSUDVALGET BERETNING

»Det er en sejr for retssikkerheden. I dag rammes bilister, der kører med THC i blodet, men som ikke er skæve«, siger Karina Lorentzen.

Men ifølge professor i strafferet ved Københavns universitet Jørn Vestergaard tages glæderne på forskud:

»Beretningen er et temmelig svagt statement, som alene forpligter regeringen til at sætte et arbejde i gang for at udrede problemstillingen nærmere. Inden for flertallet uden om regeringen er der ikke skyggen af enighed om et konkret alternativ til den nuværende lovgivning. Så indtil videre må anklagemyndigheden og domstolene behandle sagerne på grundlag af de gældende regler. Dem er der på ingen måde lavet om på med tilkendegivelsen fra retsudvalget, så der er ikke nye anvisninger at tage bestik af.«

Professor Jørn Vestergaard forudser desuden, at den videre politiske behandling bliver vanskelig:

»Problemstillingen er tydeligvis ganske kompleks, så det kræver nok et særlig optimistisk sindelag at forvente, at den justitsminister, som er temmelig stålsat på at fastholde gældende regler og praksis, leverer en færdig pakke i indeværende folketingsår.«

fullsize_image_6-CV0h_85
Sundhedsstyrelsen: Bilister der har kørt med medicin eller ulovlige stoffer i blodet

BORGERLIG ERKENDELSE
»Fra borgerlig side er det en stor erkendelse, at loven måske er forkert. Man skal ikke snyde med argumenterne. Hvis det bare er et forsøg på at få folk til at lade være med at ryge hash, så skal man sige det«, lyder det fra Venstres retsordfører Karsten Lauritzen.

»Nultolerancegrænsen har været formuleret ud fra trafiksikkerhed. Nu må undersøgelser vise om det er rigtigt, eller om grænsen skal flyttes«, siger Karsten Lauritzen.

Han mener også, at der kan være et problem med proportionaliteten, når man med spor af hash i blodet mister kørekortet ubetinget i tre år. Det svarer til den hårdeste sanktion, der idømmes de værste spritbilister.

Derfor har Venstres Karsten Lauritzen under behandlingen af SF’s forslag især været opmærksom på om sanktionen har været for hård.

»Der kan være situationer, hvor det fastholder folk i et misbrug, at man tager kørekortet fra dem«, siger han.

Det kan være folk, der mister læreplads eller job, fordi de ikke længere kan køre bil. Og som så måske vælger, at de lige så godt kan ryge (mere) hash.

Men en videnskabelig undersøgelse af bilisters evne til at køre bil med varierende mængder hash i blodet kan måske vare et år eller to.

Derefter skal resultaterne indarbejdes i lovgivningen, hvis resultaterne giver anledning til det.

Regeringen opfordres med vedtagelsen af forslaget derfor også til at undersøge alternativer til at tage kørekortet fra bilister, der ikke har været til fare i trafikken, selvom de havde spor af hash i blodet.

»Det behøver man ikke at vente med til, der har været en grundig videnskabelig undersøgelse. Det bør Justitsministeriet nedsætte en gruppe til. En sådan juridisk udredning kan klares på et par måneder«, mener Karsten Lauritzen.

 VIDENSKABELIG UDFORDRING
Hash er et ulovligt rusmiddel. Og det er grunden til, at der ikke er forsket særlig meget i stoffets virkning. Det glæder derfor den tidligere socialoverlæge Peter Ege, at regeringen nu er blevet pålagt at sørge for en grundigere forskning.

»Det er grebet ud af den blå luft, at narko er et stort problem i trafikken. Det er alkohol derimod«, siger Peter Ege.

»En hashrus varer tre til fire timer. Hvis man ikke længere oplever en rus, er der ingen psyko-motorisk påvirkning, og så bør det ikke være en forbrydelse at køre bil«, mener han.

Men hvis en bilist ryger hash et par gange om ugen, er der risiko for, at nultolerancegrænsen hele tiden er overskredet. Og det gør det problematisk at fastsætte en grænse for, hvor meget THC i blodet, der bør være tilladt.

»Der er ingen sammenhæng mellem koncentrationen af THC og evnen til at køre bil. Eksperterne udtaler sig på et meget løst grundlag, og man kan ikke stole på litteraturen på området«, siger Peter Ege.

»Med den nuværende retspraksis skal man vente mindst et døgn efter hashrygning. To dage efter er risikoen for at være over tolerancegrænsen lille, men eksisterende. Man bør overveje, hvor vigtigt det er at ryge hash, hvis man vil køre bil«, siger han.

Derfor kalder han det både skandaløst og retsløst, at man straffer så hårdt, når de dømte bilister ikke nødvendigvis var påvirkede, da de blev undersøgt af politiet og ved en efterfølgende blodprøve. Selv efter grundige studier af lovgivning og videnskab er det umuligt for bilisten at gennemskue, hvornår tolerancegrænsen er overskredet, og ingen offentlige myndigheder ønsker at give borgerne retningslinjer.

»Retssikkerhedsmæssigt er det hul i hovedet«, siger den tidligere socialoverlæge.

Indtil bedre metoder er fundet, bør man ifølge Peter Ege overveje at gå tilbage til de kliniske test. Det vil sige, at en læge skal vurdere om bilisten er i stand til at køre bil. Eller bilisten kan sættes ind i en køresimulator og blive testet.

»Det gode ved hash er, at folk ved at de skal køre mere forsigtigt. I modsætning til alkohol, hvor folk tror, de kører formel-1«, siger han.

NEDERLAG VAR SEJR
Ugen før retsudvalgets beslutning tabte advokat Knud Foldschack en sag, hvor hans klient var tiltalt for at være over tolerancegrænsen, da politiet lavede et rutinetjek på H.C. Andersens boulevard i København.

Sagen var blevet udsat flere gange, fordi man ventede svar på en række spørgsmål til Retslægerådet.

Knud Foldschack forsøgte at gøre sagen principiel ved at spørge Retslægerådet:

»Om den tiltalte med den målte mængde THC var påvirket, så han ikke forsvarligt kunne køre bil ?«

Retslægerådet svarede, at det ville kræve en lægelig undersøgelse i gerningsøjeblikket, da man ikke kan vurdere påvirkningen ud fra en måling af mængden af THC i blodet.

Retslægerådet skulle også svare på spørgsmålet om, hvor længe efter indtagelsen det var muligt at spore hash i blodet.

Det kunne Retslægerådet ikke sige noget generelt om, da det ifølge rådet afhænger af, hvor ofte der bliver røget, hvor dybt og hvor længe der bliver inhaleret, og om der er udluftning i rygelokalet. THC ophober sig nemlig i fedtvævet, hvorfra det løbende afgives til blodet, uden at det medfører en rus.

Og alt dét, kunne Knud Foldschack i retten pege på, er i modstrid med lovens forarbejde, der forudsætter, at fem timer efter hash-rygning er bilisten ikke længere over tolerancegrænsen.

DOM FRA VESTRE LANDSRET OM PASSIV RYGNING

Retslægerådet mente i øvrigt heller ikke, at den tiltalte kunne havde været udsat for passiv rygning i sit arbejde som ungdomskonsulent på Christiania i en sådan grad, at det kunne forklare, at han havde overskredet tolerancegrænsen. Det kunne ifølge Retslægerådet heller ikke passe, at det var fire dage siden, at tiltalte havde røget, sådan som han selv forklarede. Men Retslægerådets besvarelser byggede med rådets egne ord på antagelser.

Det fik efter dommen advokaten til at mene, at nederlaget var en sejr:

»Det viser jo, at dommeren ikke kunne dømme anderledes. Når vi blandt andet kunne bevise lovens manglende videnskabelige holdbarhed i spørgsmålet om, hvorvidt bilisten var påvirket, men dommeren alligevel bare kan henvise til en tolerancegrænse, der er overtrådt, så er det loven, der er forkert.«

I øvrigt mener Knud Foldschack ikke, at Retslægerådets besvarelser var så nagelfaste og utvetydige, som dommeren i sagen har ment.

I andre domme, hvor passiv rygning ikke kunne udelukkes, er den tiltalte enten blevet frifundet, fordi den tiltalte efter dommerens mening ikke burde have indset muligheden for at være blevet beruset ved passiv rygning. Eller også har dommeren ment, at den tiltalte burde have været opmærksom på risikoen, og den tiltalte er så blevet dømt.

Det blæser således stadig i vinden fra en hashmark, hvornår man lovligt kan køre bil efter at have røget en joint eller været passiv ryger.

2 kommentarer

  1. Fuldt ud enig i det skal tages genovervejelser.. Mistede mit kort flere dage efter jeg havde været påvirket. Det kostede ligeledes jobbet. Så mistede på kørekort og job på grund af jeg havde røget en joint fredag og kørte igen mandag.

  2. Hash
    Weed urt = Medicin. INGEN DØDS FALD. Og i trafikken Tar man det rogligt. Og har Masser af tid.
    Hvor imod.
    Alkohol = Ødelægger/Destruer kroppen.= Død

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *