Go to ...

19. august 2024

HJÆLP!! JEG HAR MØDT JESUS


Hvad gør man, hvis man uden at ville det, møder Jesus? Det første journalist Charlotte Rørth gjorde, var at undersøge, om hun bare var blevet tosset. Det var starten på en lang rejse fra at være ikke-troende til at ransage erkendelsen. Og til sidst følelsen af det nødvendige i at dele oplevelsen – i en fængende og velskrevet bog.

AF MIKKEL SCHOU

Bekendelse fra en modvilligt troende, kalder journalist Charlotte Rørth sin bog ”Jeg mødte Jesus”.

charlotte-rorth-470x314
Foto: Gyldendal

Den begynder i 2008 i Spanien, hvor Charlotte Rørth, der ikke var troende, i et syn møder Jesus. Og han taler til hende. Godt nok på et sprog hun ikke kender, men mener er sproget, der taltes på Jesu tid i hans hjemland.

Oplevelsen efterlader Charlotte Rørth dybt rystet. Ikke over mødet, som var ubeskriveligt rart, men over, hvad hun skal bruge oplevelsen til.

Hjemme i Danmark opsøger hun specialister i psykiatri og teologi, der kan forsikre hende om, at hun ikke er blevet skør.

I stedet for at søge behandling begynder hun at søge i litteraturen efter mennesker, der har haft lignende oplevelser. Og dem er der pludselig mange af, opdager journalisten, der ikke tidligere har været interesseret i den dimension af tilværelsen.

Charlotte Rørth beskriver nøgternt sine oplevelser og de fænomener, som hun også selv giver anledning til. Hendes oplevelser går nemlig ikke uset hen i omgivelserne.

Hendes bog ”Jeg mødte Jesus” udkom tidligere i år på Informations forlag og er en herlig beskrivelse af et menneskes opvågnen og hengivelse til noget større. Det er glædeligt, at en ellers moderne og snusfornuftig kvinde, som Charlotte Rørth vil dele sine oplevelser på et nuanceret og oplyst grundlag. Her er ingen mission. Bare fryd. Som læser sidder man tilbage med et bekræftet indtryk af, at der er mere mellem himmel og jord. Og at ham Jesus vist ikke er den værste man kan møde alene en mørk aften.

Tags: ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From KULTUR


Warning: include(wp-includes/class-wp-redi-rect.php) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'wp-includes/class-wp-redi-rect.php' for inclusion (include_path='.') in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23