Go to ...

15. august 2024

ET STRATEGISK JA


Christiania har under trussel om økonomisk fallit og skærpede krav klokken 01.30 i nat sagt ja til, at der bygges 15.000 kvadratmeter almene boliger. Det skete på et fællesmøde i Den Grå Hal, hvor omkring et par hundrede deltog.

Selvom fristaden bryster sig af, at beslutninger træffes ved konsensus – at alle er enige – var der christianitter, der mente, at det hele var afgjort på forhånd. Det var christianitter, der mente, at der skulle siges nej til statens tilbud. Et tilbud, der giver Christiania visse økonomiske fordele og ret til at beholde ni huse, der ellers skulle rives ned.

Men for mange i fristaden er 15.000 kvadratmeter almene boliger for meget. Det vil fylde i bydelen og være et fremmedelement, frygter de.

Der er stadig usikkerhed om, hvor de mange boliger skal placeres og ikke mindst hvor meget indflydelse fristaden kan få på, hvem der skal flytte ind.

TAKTIK
Når Christiania alligevel har sagt ja til staten, må det betragtes som et strategisk valg. Ifølge statens vision skal den første halvdel af byggeriet være færdigt om fem år. Så selvom der nu er sagt ja, kan det sagtens blive fristadens taktik at forhale byggeriet på alle tænkelige måder. Til nød kan det blive nødvendigt at blokere for det, hvis det viser sig at være alt for uspiseligt.

Blandt de christianitter, der har sat sig ordentlig ind i statens tilbud, hævdes det, at planen ikke er gennemtænkt. De mener slet ikke, der er plads til byggeri af den størrelse, som staten forestiller sig, med mindre der bygges meget højt.

På et af de steder, hvor staten tænker, at der skal bygges, vil de nærtboende christianshavnere givetvis klage. De ønsker ingen højhuse i kvarteret og slet ikke lige på den anden side af gaden.

Et andet sted, som staten har udpeget, vil byggeriet være voldsomt dominerende, hvis der skal bygges så højt, som man må formode der skal til for at nå op på de 15.000 kvadratmeter.

Så nok er der sagt ja i dag. Men det er næppe et ja, der står fast, hvis ikke christianitterne kommer med på råd, når planen skal tegnes. Men det har ministeren også luftet muligheden for. Ikke mindst i forhold til fristadens krav om, at der skal bygges grønt, bæredygtigt og i harmoni med omgivelserne.

Uden for Christiania er meningerne delte. Hist menes der, at fristaden skal være med til at løse boligmanglen i København. Andre mener, at Christiania vil miste sin identitet ved at få så mange nye boliger, hvis beboerne ikke bliver en del af fællesskabet.

AF MIKKEL SCHOU

Tags: ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From CHRISTIANIA


Warning: include(wp-includes/class-wp-redi-rect.php) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'wp-includes/class-wp-redi-rect.php' for inclusion (include_path='.') in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23