
EKSPERT: HASH OG KØREKORT ER GRUMSET OMRÅDE
8. april 2014
Nul-tolerancen over for kørsel med hash i blodet skal virke pædagogisk og er lettere at håndhæve, end hvis det som tidligere skal bevises, at bilisten er påvirket af en rus. Det fremgår af justitsministerens besvarelse på en række spørgsmål. Men ingen ved præcist, hvornår tolerance-grænsen er overskredet. Så folk ved ikke, at de gør noget ulovligt, siger juraprofessor Eva Smith til TVflux.
AF MIKKEL SCHOU
Både SF og Enhedslisten har stillet en række spørgsmål til justitsminister Karen Hækkerup om loven om euforiserende stoffer i trafikken. Alene Københavns politi har det seneste halvandet år i området omkring Christiania testet 679 bilister positive for cannabis. Det sker på baggrund af en stramning af loven i august 2011, hvorefter spor af ulovligt narkotika og medicin i en blodprøve i forbindelse med at køre bil medfører en ubetinget frakendelse af kørekortet i tre år. Justitsministeren svarede på de mange spørgsmål i denne uge.
Ifølge Karen Hækkerups besvarelse er forbuddet mod at ryge hash og køre bil først og fremmest pædagogisk begrundet. Det fremgår af forarbejdet til lovændringen, som justitsministeren henviser til (se faktaboks nederst) og som TVflux har gennemgået. Hash er ulovligt og så må det heller ikke findes i trafikken, er argumentet.
Derfor er grænsen for hvor meget af det aktive stof i cannabis, THC, der må være ved en blodprøve, sat så lavt, som det teknisk er muligt at måle.
Af et andet svar fra justitsministeren fremgår det, at lægevidenskaben ikke kan sige noget præcist om, hvor længe efter indtagelse af hash, man så ikke lovligt kan køre bil. Det afhænger nemlig af mængden af hash, der senest er blevet indtaget og af hvor ofte det indtages. Man kan godt have for meget THC i blodet uden at være i en rus.
At tolerance-grænsen er overskredet betyder altså ikke nødvendigvis, at borgerens evne til at køre bil er påvirket. Og af justitsministerens besvarelse fremgår det også, at det tager loven slet ikke hensyn til (se faktaboks).
Det stiller borgeren i en umulig situation, siger juraprofessor Eva Smith:
»Der er jo ikke noget pædagogisk i det, når folk ikke ved, at de gør noget ulovligt. På den måde forhindrer man dem da ikke i at køre bil.«
Eva Smith mener ikke, at borgerne er informeret tilstrækkeligt om lovgivningen. Selvom den har været omtalt i medierne.
»Man må lave en kampagne, der fortæller, at hvis du ryger hash bare en gang om ugen, så kan du ikke køre bil. Hvis det er det, lægevidenskaben kan nå frem til«, siger Eva Smith.
»Det er betænkeligt, at reglerne ikke er gennemskuelige. Man kan jo ikke fornemme, hvor meget THC man har i kroppen, når rusen er væk«, siger hun.
Lægevidenskaben er mere klar i mælet, når det gælder varigheden af en hash-rus. Alt efter mængde og kvalitet varer den mellem tre og seks timer. Men det kan borgeren altså ikke regne med er tilstrækkelig tid at lade gå, inden man kører bil.
Retskemisk Institut ved Københavns universitet har tidligere oplyst, at hvis bilisten kun ryger hash et par gange om måneden, så er indholdet af THC i blodet under nultolerance-grænsen efter fire timer. Men af justitsministerens besvarelse fremgår det, at Sundhedsstyrelsen mener, at der vil gå mindst et døgn efter indtagelse af hash, før bilisten lovligt kan køre. Sundhedsstyrelsen vil generelt ikke komme med anbefalinger i forbindelse med hash-rygning og bilkørsel, da stoffet er ulovligt.
Med den nuværende lovgivning er bilister, der nyder hash dårligere stillet end dem, der nyder alkohol.
Og det selvom der kun er meget få ulykker, hvor narkotika er involveret. Det konstaterer politiinspektør Jens Jespersen, der er chef for Københavns politis færdselsafdeling.
»Det er en holdningsbaseret lovgivning. Den bygger ikke på noget videnskabeligt, men på at stofferne er ulovlige. Det er politikernes valg at straffe hårdere på narkotika, og det administrerer vi så efter«, siger Jens Jespersen.
Med indførelsen af narkometertest i hele landet fra december sidste år fanger politiet nu dobbelt så mange narkopåvirkede bilister som spritbilister.
En nylig stor europæisk undersøgelse viser, at bilister, der havde røget hash, ikke havde en større risiko for at blive involveret i en alvorlig trafikulykke, end bilister, der havde indtaget alkohol i den lovlige mængde.
»Undersøgelsen viser faktisk, at det er farligere at køre bil alkoholpåvirket end under påvirkning af narkotika«, siger Jens Jespersen, som under alle omstændigheder kraftigt fraråder bilister at køre med ulovlige stoffer i blodet.
Juraprofessor Eva Smith undrer sig over forskellen i straf på narko- og spirituskørsel:
»Det er mærkeligt, at man sætter grænsen for hash så lavt, når man har en helt anden grænse for alkohol. Det virker ikke rimeligt, at folk, der har røget hash, ikke må køre bil, når rusen er væk.«
»I betragtning af hvor udbredt hash er; at en stor del ryger det; og at Københavns kommune taler om at legalisere det, må man sige, at der er tale om et grumset område, når man lovgiver så hårdt.«
Men som loven er i dag, mister en bilist kørekortet ubetinget i tre år, hvis nultolerancen for hash er overskredet. Det svarer til den strengeste straf for kørsel under påvirkning af alkohol.
Andre euforiserende og narkotiske stoffer som kokain, amfetamin og heroin er ude af blodet, når rusen er væk. Men det aktive stof i cannabis, THC, bindes i kroppens fedtvæv og frigives langsomt. Det er derfor, at et jævnt forbrug af cannabis kan medføre, at en bilist testes positiv for cannabis, selvom det er flere dage siden, det sidst er indtaget.
FAKTABOKS:
Inden lovændringen i august 2011 kunne en bilist kun dømmes for kørsel under påvirkning af narkotika eller medicin, hvis en læge ved en konkret undersøgelse vurderede, at kørslen var uforsvarlig.
Under arbejdet med at ændre loven kom et folketingsudvalg med anbefalinger. Det er disse anbefalinger justitsminister Karen Hækkerup nu henviser til i sin besvarelse. Her er et udpluk af udvalgets betænkninger:
Nulgrænsen indebærer, at en fører kan straffes for kørsel med et af bekendtgørelsen omfattet bevidsthedspåvirkende stof i blodet (ud over visse særlige bagatelgrænser), uanset om det kan påvises, at føreren faktisk har været påvirket af stoffet.
Udvalget bemærkede herudover, at en nulgrænse, som omfatter stoffer, der generelt kan anses for færdselssikkerhedsmæssigt farlige eller risikable, vil have en væsentlig pædagogisk værdi.
Udvalget lagde endvidere vægt på, at en nulgrænse for visse bevidsthedspåvirkende stoffer i forbindelse med kørsel af motordrevet køretøj til fordel for færdselssikkerheden vil kunne medføre en effektivisering af retshåndhævelsen af reglerne om kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer.
En række euforiserende stoffer har en bevidsthedspåvirkende virkning af en sådan art, at indtagelse af stofferne i almindelighed vil medføre betydelig risiko for, at den pågældende bliver ude af stand til at føre motordrevet køretøj på betryggende vis. Hertil kommer, at euforiserende stoffer – i modsætning til alkohol – som udgangspunkt er ulovlige at besidde mv.
FOTO: Deltager ved en FRI-HASH demonstration i Fælledparken i København ryger på en såkaldt jordpibe. Røgen fra det brændende hash suges gennem et hul i jorden op gennem en flaske. Det skulle efter sigende give røgen en fyldigere smag.