Go to ...

29. marts 2024

DIT DNA REGISTRERES


Et nyt dansk forskningscenter skal indsamle information om danskeres gen-materiale. Af lovudkastet fremgår det, at borgerne ikke kan sige nej til registreringen. Fristen for at komme med indsigelser udløber i morgen.

Af MIKKEL SCHOU

Personlig Medicin er det nyeste inden for lægevidenskaben, der lover sikker behandling af kroniske eller dødbringende sygdomme i fremtiden.

Den nye disciplin bygger på DNA-kortlægning, der kan bruges til at målrette for eksempel cancerbehandling. Det kræver et enormt statistisk materiale fra især syge danskeres DNA. Ideen er ikke at ændre på borgernes DNA, men at finde lige netop den behandling, som passer til dit DNA.

Læs også: BIG BROTHER VIL HAVE DIT DNA

Nationalt Genom Center er allerede oprettet og ligger på Amager. Direktøren er ansat, og man er i gang med at finde det øvrige personale. Nu mangler den nødvendige lovgivning blot for at centret kan komme ordentlig i gang.

Lægefagligt personale har allerede protesteret mod, at borgerne ikke kan sige nej tak til at blive registreret med oplysninger fra deres DNA.

Sundhedspersonale kan ifølge lovudkastet heller ikke sige nej til at indsamle oplysningerne hos patienterne.

Hele lovforslaget hviler på at give videnskaben uhindret adgang til oplysningerne om borgernes gen-materiale. Til gengæld loves borgerne bedre medicinsk behandling.

I lovforslaget er der lagt slør ud over hvem, der får adgang til oplysningerne. Udover sundhedsfagligt- og statistisk personale nævnes ”andre centrale brugere”, og ”opgaver i umiddelbar tilknytning hertil”.

Borgerne kan ikke nægte, at materialet om deres egen krop indsamles. De kan muligvis kræve, at deres gen-oplysninger kun må bruges til medicinsk behandling af dem selv. Men dette gælder ikke, hvis der er væsentlige samfundsinteresser, der taler imod.

I morgen udløber fristen for at komme med indsigelser mod den kommende lov.

Foto: Wikipedia

Tags: ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From NYHEDER