DEN POSTAMERIKANSKE VERDEN
6. juli 2009
Den internationale redaktør på Newsweek, Fareed Zakaria, skrev inden præsidentvalget i USA og inden finanskrisen bogen ”Den postamerikanske verden”. Det var i 2008.
Nu er den her på dansk og den kunne lige så godt have heddet ”Verden efter Bush”. Tvflux har læst den.
Af Mikkel Schou
Fareed Zakaria har tilsyneladende ikke meget til overs for George Bush og hans regering. Og heller ikke den tilstand Bush’s regime har efterladt amerikanerne i:
En nation opslugt af angst, syg af bekymring for terrorister og slyngelstater. ”Alt for mange amerikanere er blevet grebet af frygtens retorik”, skriver Zakaria.
Zakaria skrev bogen inden det var afgjort, hvem der ville blive demokraternes præsidentkandidat. Det er derfor påfaldende, at han beskriver et debatmøde i South Carolina i 2007, hvor kandidaterne blev spurgt, hvordan de ville reagere, hvis der kom et nyt terrorangreb på USA.
Alle sagde, at de ”ville angribe, gengælde og gøre helvede hedt for… en eller anden”. Undtagen Obama, der sagde, at han ville sikre sig, at nødhjælpsberedskabet fungerede, derefter sikre sig de bedst mulige efterretninger om angrebet, og så, sammen med allierede, rykke ud og opløse det ansvarlige netværk.
Selvom Obama hurtigt indså, at han måtte sige, at også han ville gengælde, mente hans modstandere, at hans første udmelding viste, at han ikke havde den styrke, der skulle til at blive præsident.
Imperier der falder
Zakaria beskriver Bush’s politik som imperialistisk og overlegen. Men Zakaria påstår, at USA’s befolkning efter den kolde krig helst ville trække USA ud af omverden. Det der gav Bush frie hænder til sin imperialisme var angrebet på USA den 11. september 2001.
Zakaria gør meget ud af at beskrive Storbritanniens 100 år på toppen af sin imperiale magt og forklarer, hvorfor det britiske koloniale rige faldt fra hinanden: Det var den økonomiske side af sagen, som englænderne ikke magtede til sidst.
Og da Zakaria sammenligner det imperiale Storbritannien med USA’s magt i dag, når han frem til at USA godt kan bevare sin verdensmagt. Om end på en anden måde. Bogen er skrevet før finanskrisen satte ind sidste år og det kan måske være grunden til optimismen. Kina (som stort set har finansieret USA’s økonomi de seneste år) skal bevare balancen til USA, siger Zakaria. Det har begge fordel af.
Selvom både Indien og Kina er økonomier, der er på vej med stormskridt, regner Zakaria med, at USA stadig vil være forrest i op til 40 år endnu. Fordi USA er et åbent samfund (en af hans pointer er, at USA klarer sig godt på trods af enhver regering, fordi det har et stærk civilsamfund) og har bedre uddannelsesfaciliteter.
Alligevel aner Zakaria, at USA meget snart må se sig selv som nok den stærkeste i klassen, men med kammeraterne Indien og Kina (og et fælles Europa) som ikke længere bare kan dirigeres.
Zakaria er i grunden meget stolt af USA, som han har boet i siden sin ungdom. Bush-perioden anser han nærmest som en uheldig, næsten fascistoid æra, der ikke har tjent hverken USA eller resten af verden godt. Måske er det også denne stolthed, der et sted får ham til at sige, at det var USA, der besejrede nazismen i Europa.
Men betragter man den slags som en skønhedsfejl, er ”Den postamerikanske verden” absolut værd at læse. Både som et opråb mod Bush og som et pejlemærke for den nærmeste fremtid.
Obama og finanskrise
I den danske udgave er tilføjet et efterskrift, skrevet efter præsidentvalget i USA og efter finanskrisens gennembrud. Her ser Zakaria, at USA og Europa vil være hårdest ramt. Det var her økonomien blev finansieret af låntagning, mens Asien nu har vældige opsparinger og kan fortsætte den økonomiske vækst ved at forsyne hjemmemarkederne i stedet for den mistede eksport-mulighed til Vesten.
Zakaria udråber i efterskriftet Obama som symbol på håb for verden og en trussel mod al-Qaidas hadske ideologi. Og han ser Obama som repræsentant for en ny generation af ledere, der vil skabe nye internationale forbindelser med det mål, at sikre fred, vækst og frihed i verden. Det lyder helt fint, selvom det for denne anmelder minder om lige netop det, som Bush sagde han ville: En ny verdensorden med frihed og demokrati.
Zakaria giver en glimrende indføring i økonomi og politik i et historisk perspektiv. Hans foragt for Bush og håb for fremtiden er opbyggeligt. Det eneste der mangler er noget om klima-problematikken. Nåjo, Zakaria anser ikke, at Obama vil være lige så fløjtende ligeglad med internationale forpligtelser som Bush var.
Bogen er udgivet på Informations forlag og er oversat af Sune de Souza Schmidt-Madsen.