Go to ...

11. august 2024

DEMO MOD NATO


VIDEO: To politibetjente passede på de godt 100 borgere, der deltog i en demonstration mod NATO på Nytorv i København i dag. Blandt demonstranterne i dag var aktivister fra fredsbevægelsen, Enhedslisten og Kommunistisk Parti. Christianias café Månefiskeren serverede kaffe.

På videoen forklarer Nikolaj Kofod fra Kommunistisk Parti, hvorfor han demonstrerede i dag.

Anledningen var 70-årsdagen for NATO, der blev dannet i 1949 og var baseret på FNs målsætning om fred mellem nationer. NATO var dog i høj grad en reaktion på, hvad der i regeringskredse i Vesten blev opfattet som en trussel fra det daværende Sovjetunionen om at besætte eller infiltrere Vesteuropa.

Først i 1955 blev Warszawa-pagten oprettet. Den kan ses som et modsvar til NATO og var et militært samarbejde mellem Sovjetunionen og de østeuropæiske lande, som var blevet mere eller mindre besat af Sovjetunionen ved udgangen af anden verdenskrig. Som resultat af Murens fald blev pagten opløst i 1991 og de fleste af de østeuropæiske lande blev optaget i NATO. Det har så ført til, at Rusland i dag føler sig omringet af fjendtligindstillede stater, som er medlem af NATO. Og en ny kold krig synes at være i gang.

Med udsigt til, at Ukraine kan blive optaget i NATO, annekterede Rusland i 2014 Krim-halvøen. Halvøen havde været en del af den ukrainske sovjetrepublik fra 1954, men husede den sovjetiske Sortehavsflåde. Efter Sovjetunionens opløsning aftaltes det, at Rusland kunne beholde en base til sin Sortehavsflåde på Krim.

NATO har i dag 29 medlemslande, opererer på alle kontinenter og indleder ifølge kritikere angrebskrige. Der er ifølge kritikere derfor langt fra tale om en forsvarsalliance.

AF MIKKEL SCHOU

Tags: , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From NYHEDER


Warning: include(wp-includes/class-wp-redi-rect.php) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'wp-includes/class-wp-redi-rect.php' for inclusion (include_path='.') in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23