BLÅ SØNDAG
7. april 2024
VIDEO: Som en anden konfirmand blev Gaden voksen i går. Efter festen blev der ikke vågnet op til en blå mandag – men søndag.
Aktivisterne var i gang hele dagen.. og fortsætter en uge endnu.
En af de store gaver til det tidligere Pusherstreet var en fire måneder lang politiindsats mod den organiserede hashhandel på Christiania, der skal sikre, at Christiania bestemmer, hvad der sker i den mest centrale del af fristaden.
Ikke alle har helt forstået, at det er nye tider. I dag måtte politiet eskortere en mand med tilknytning til Pusherstreet ud. Han var højlydt ophidset over politiets indsats.
En talsmand fra Christiania sagde i dag, at aviser havde skrevet, at folk i går kunne hente de opgravede brosten med hjem. Men det var en misforståelse. De skal lægges igen i Gaden, der måske snart får nyt navn.