Miljøminister Connie Hedegaard (C) ser ingen modsætning mellem økonomisk vækst og krav til miljø.

Men de rige lande må påtage sig et stort ansvar for mindre CO2.

Et præsidentvalg i USA vil lette vejen og Danmark kan nå længere inden miljøtopmødet i december 2009.

Af Mikkel Schou

Den globale erkendelse af klima- og miljøproblemerne vokser i ryk.

Miljøpolitikere, græsrødder og eksperter skændes ikke længere om kendsgerningerne.

”De mange rapporter om klimaet og så det, at vi kan se forandringerne i vores verden, har fået øjnene op for så mange, at vi ikke længere kan ignorere problemet”, mener Connie Hedegaard.

At FN’s Sikkerhedsråd netop for første gang har haft klimaet til diskussion som en trussel, understreger for miljøministeren, hvor alvorligt situationen opfattes i det internationale samfund.

Her spiller USA en nøglerolle, som den største bidrager med CO2, der er den væsentligste årsag til den globale temperaturstigning. Skarpt efterfulgt af Kina.

”USA er nødt til at flytte sig. Det er beklageligt, at Bush-administrationen ikke har indset det”, siger Connie Hedegaard.

Bush-administrationen har ikke anerkendt Kyoto-protokollen, der forpligter til at nedsætte udledningen af CO2.

Men der skal være præsidentvalg i USA inden topmødet i København i 2009. Og det er Connie Hedegaards opfattelse, at uanset om den næste præsident er republikaner, som Bush, eller demokrat, vil den næste administration i USA have et anderledes syn på miljøpolitik.

Det er simpelthen et folkekrav, der deles af begge lejre i amerikansk politik, mener miljøministeren.

Før topmødet
I både Kina og Indien lever millioner af mennesker i fattigdom. Det vil være svært for de landes politikere, at gå med til skrappe krav til CO2-udledning, der vil bremse den økonomiske vækst.

Derfor er det vigtigt, at de rige lande i verden går forrest. EU har allerede selv sat bindende mål for reduktion af CO2 i medlemslandene. Og det bliver en opgave for Danmark inden miljøtopmødet, at vise hvordan det lader sig gøre.

”Vi kan vise et godt eksempel for verden, ved at reducere udledningen af CO2 og bruge mindre energi uden at nedsætte væksten”, siger Connie Hedegaard.

Der er to et halvt år tilbage inden topmødet. I den tid forventer miljøministeren, at der bliver opført flere vindemølleparker på havet. Et bølgekraftværk er planlagt til at stå klar i 2009.

Og kommunerne skal spille med.

”Byerne kan nå at blive endnu grønnere. Kommunerne kan sørge for at købe biler med partikelfiltre, blive bedre til affaldshåndtering og sørge for endnu mere energieffektive boliger”, siger hun.

Den enkelte borger skal også inddrages. Der er en gryende bevidsthed om, at vi hver især er ansvarlige for vores forbrug, mener miljøministeren.

En kampagne er derfor skudt i gang, der skal gøre borgerne opmærksomme på, hvordan de kan bidrage med et mindre CO2-udslip.

Målsætningen er, at danskerne nedsætter udslippet med et ton CO2 om året. Kampagnen bliver kritiseret fra flere sider, fordi man her mener, at politikerne skubber ansvaret fra sig. Miljøministeren mener derimod, at befolkningen er indstillet på selv at bidrage, men mangler konkrete forslag til, hvordan det kan ske.

Mål og metode
Allerede i dette århundrede vil det være muligt at erstatte energi fra kul og olie med vedvarende energi. Men det afhænger blandt andet af, hvor langt den teknologiske udvikling når.

”Regeringen vil derfor i 2010 afsætte mindst en milliard kroner til forskning”, siger Connie Hedegaard.

Det er det dobbelte af, hvad staten afsætter i dag.

Men USA og Kina har kul nok til flere hundrede år, så derfor er det svært at se, at verden slipper af med et kulforbrug foreløbig, selvom det er en stor bidrager til CO2-udslippet.

Miljøministeren håber i det mindste på, at der udvikles en teknologi til at udnytte kullet bedre og mere miljøvenligt.

16 procent af Danmarks energiforsyning er i dag baseret på vedvarende energi. Det skal ifølge regeringens politik op på 30 procent i 2025.

I 2012 skal Danmark have reduceret udslippet med 21 procent i forhold til 1990. Det nås især gennem krav til industri og energiforsyning.

”For selvom befolkningens bevidsthed om miljøet er voksende, kommer vi ikke uden om lovgivning for at nå målene”, siger Connie Hedegaard.

Regeringen arbejder for eksempel hårdt på at få en lov igennem, der skal gøre det dyrere at køre i store firehjulstrukne biler og billigere at køre i små, energirigtige biler.

Og der er ikke som tidligere stor modstand i industrien mod krav til miljø og energiforbrug.

”Industrien har indset, at der ikke er nogen modsætning mellem økonomisk vækst og miljøkrav”, siger miljøministeren.

”Tværtimod er det en fordel at være først med ny teknologi med henblik på salg på det internationale marked”, siger hun.

Her skal lovgivningen som det vigtigste inspirere industrien til at finde nye løsninger.

Miljøminister Connie Hedegaard tør ikke lægge sig fast på en forventning om, hvad der skal komme ud af topmødet i 2009.

”Vi arbejder på at få en international aftale om et fast mål for det globale udslip af CO2. Der skal sættes pris på CO2, så den kan handles i kvoter inden for det faste mål. Bare det, at der kommer en pris på at udlede CO2, vil have en effekt på viljen til at reducere udslippet”, siger ministeren.

Tags: miljø, politik