Go to ...

14. juli 2024

VAR DET ULOVLIGT?


Tidligere chef for FE (forsvarets efterretningstjeneste) Lars Findsen underholdt i dag om mediernes forhold til myndigheder i Publicistklubben i København.

Som ministersekretær for justitsminister Frank Jensen 1995-98 havde han opbygget et forhold til pressen, så han kunne besvare henvendelser: »Og dét kan du citere Frank for.«

Lars Findsen er stadig hjemsendt efter skandalen i FE. En whistleblower gik til Tilsynet med efterretningstjenester, fordi han mente, at USA med FE’s og flere regeringers tilladelse tappede data fra et kabel gennem Danmark, der udsatte danske statsborgere for ulovlig overvågning og aflytning fra USA.

Lars Findsen blev varetægtsfængslet og sigtet for at give journalister oplysninger om samarbejdet med USA. Findsen er stadig hjemsendt fra stillingen som leder af FE – og får altså stadig løn. Og i denne uge fik han også erstatning for uberettiget anholdelse. Sigtelserne blev frafaldet.

Tilsynet med efterretningstjenester fik voldsom kritik for at offentliggøre hentydninger om, at kabelsamarbejdet var ulovligt.

Siden er det lykkedes regeringer og medier at holde fokus på sagens to spektakulære personer: Lars Findsen og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.

Men var kabelsamarbejdet ulovligt? Sådan som whistlebloweren påstod. På det spørgsmål fra TVflux svarede Lars Findsen i dag: »Tilsynet blev jo skarpt kritiseret. Så jeg kan ikke se, at samarbejdet skulle have været ulovligt.«

Lars Findsen endte dog med at sige, at spørgsmålet burde besvares af ministeriet.

FOTO: Journalist Marie Louise Toksvig og stadig hjemsendte FE-chef Lars Findsen

Tags: ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From NYHEDER