23-årig mand dræbt. Arkivfoto
SKUD I GADEN
26. oktober 2022
Pusherstreet genlød af skud i dag omkring klokken 17.40. Det rygtedes hurtigt i fristaden og TVflux kom frem mindre end ti minutter senere.
Blandt pusherne blev der råbt: “De (politiet, red.) kommer om fem minutter. De lukker hele Christiania. Så pak sammen.”
Ved den forreste hash-bod i Pusherstreet lå en mand omkring 30-40 år, der tilsyneladende var blevet ramt i hovedet. To personer forsøgte at give den livløse mand hjertemassage.
Få minutter senere ankom de første fem politibetjente. De optrådte uden forsigtighed, som om de vidste, at gerningsmanden var over alle bjerge.
Opdateret: Københavns politi har efterfølgende meddelt, at der var tale om en 23-årig mand, der døde af skudsår. Et vidne har beskrevet gerningspersonen som en somalisk udseende mand i mørkt tøj.
AF MIKKEL SCHOU