Hvad blev der af den russiske revolution?
»Der er ikke enighed i Rusland om, hvordan 100-året skal markeres. Men de næste 100 år skal bruges til at få Rusland tilbage i Europa«, sagde professor Ivan Kurilla i dag på Christiansborg.

AF MIKKEL SCHOU

Den 29. Ruslandskonference på Christiansborg i dag handlede om 100-året for den russiske revolution.

Professor Ivan Kurilla fra Det europæiske Universitet i Sankt Petersborg forklarede, at stat, regering og befolkning ikke tillægger revolutionen den samme ophøjede mening som sejren over Nazi-tyskland.

»Der er ingen fælles stemme i Rusland om revolutionen. Putin har ikke holdt en tale til minde om den, men har tidligere sagt, at man ikke kan ignorere de positive resultater, men at man skal huske ofrene«, sagde han.

»Den væsentligste opgave de næste 100 år er, at Rusland lukkes ind i Europa igen. Fra Peter den Stores tid var Rusland en del af Europa helt frem til revolutionen i 1917. Nu er grænsen meget bastant. Rusland er lukket ude af NATO, EU og Schengen-samarbejdet. Det er meget smerteligt for russere«, sagde Ivan Kurilla.

Og så mindede han om, at den russiske revolution byggede på europæisk ideologi.

»I dag har vi ingen idealer. Rusland har ikke fundet sig selv i historien. Revolutionen diskuteres ikke. Vi er ikke færdige med fortiden, og vi er ikke begyndt på fremtiden«, sagde professoren.

INGEN VERDENSREVOLUTION
Alligevel spiller historien en stor rolle i russernes identitet. I den nyere historie spiller sejren i 2. verdenskrig den største rolle.

»Der er ingen, der taler om verdensrevolution i dag i Rusland. Men det gør stadig ondt at se tilbage på de katastrofer, som skabtes politisk i Sovjetunionen: Forfølgelser og hungersnød. Husk også, at de socialistiske værdier var en modsætning i hele verden til det liberale demokrati«, sagde Ivan Kurilla.

Der er noget inkonsekvent over den russiske ignorering af revolutionen i oktober 1917. Og der er noget paradoksalt.

»Det er ikke bekvemt for regeringen at tale om den russiske revolution, når man i 00’erne fordømte revolutionerne i Mellemøsten og Ukraine. Og samtidig beklager man opløsningen af USSR. På den anden side ser man i russiske byer mindersmærker for alle parter i borgerkrigen under revolutionen«, sagde den russiske professor.

Det er ifølge ham mest de konservative kræfter, der går op i 100-året: Det kommunistiske parti og kirken.

»Kommunistpartiet mener, at 1917 er myten om, hvordan det startede en ny mulighed for hele menneskeheden. Kirken mener, at revolutionen var Guds straf og i sig selv en forbrydelse. Det er de eneste to klare meninger om revolutionen i dag. Der er ellers ingen fælles narrativer«, sagde Ivan Kurilla.

Konferencen var arrangeret af Dansk Russisk Forening og FN-forbundet.

Foto: Ivan Kurilla på talerstolen i Fællessalen på Christiansborg