Go to ...

24. juni 2024

PRODUKTION AF NYE BIO-BRÆNDSLER PÅ VEJ


Biobrændsel er det nye sort inden for grøn energi. Det grønne brændstof har potentiale til at spille en betydelig rolle, når medlemslandene inden 2020 skal leve op til EU-krav om, at mindst 10% af transportsektorens energiforbrug skal dækkes af vedvarende energi. Men udvinding af biobrændsel er ikke problemfrit – brug af korn, majs eller sukkeroer til konventionel biobrændsel kan nemlig ramme både klima og fødevarepriser.

epNyhedsbrev nr. 14, 2015 fra EP’s repræsentation i Danmark

BIOBRÆNDSEL skal fylde mere i det europæiske energiregnskab. Men det skal gøres rigtigt. Derfor stemte Europa-Parlamentets miljøudvalg tirsdag d. 14. april for et forslag, der skal sætte et loft over konventionelle biobrændsler og optrappe omstillingen til avancerede biobrændsler – fx tang, halm, eller diverse restprodukter fra landbruget og fødevareindustrien. Målet med forslaget er, at modvirke den negative effekt på både CO2-regnskab og fødevarepriser, som konventionelle bioenergikilder kan have.

PROBLEMER MED KONVENTIONELT BIOBRÆNDSEL
Når man bruger konventionelt biobrændsel – som korn, majs, eller sukkeroer – til produktion af bioenergi, kan det have en række sidevirkninger, som nogle NGO’er ser meget kritisk på. Det, at man laver energi ud af fødevarer, og dermed reducerer udbuddet, kan presse priserne på fødevarer op. Noget der kan få store konsekvenser for lande der kæmper med fattigdom og fødevaremangel.

Dette fald i udbuddet af fødevarer, kan også skabe pres for, at udlægge mere land til landbrug, fx ved at fælde skovarealer – det man også kalder ‘indirect land use change’ eller ILUC. Denne skovfældning vil så have en negativ effekt på CO2-regnskabet – en effekt der ender med at udligne noget af den gavnlige effekt, som det var meningen omstillingen til biobrændsel skulle have haft.

SKÆRPET LOVGIVNING
Brugen af biobrændsel som et middel til at mindske CO2-forbruget, er altså ikke ligetil. De afledte effekter skal kortlægges og indsatsen overvejes nøje, inden man går i gang. Det er baggrunden for det forslag Europa-Parlamentet netop har stemt igennem. Med forslaget må konventionelle biobrændsler kun fylde op til 7% af det samlede energiforbrug for transportsektoren.

Derudover sætter forslaget et vejledende mål om, at avancerede biobrændstoffer gerne skulle udgøre mindst 0,5% af benzin vi fylder på vores biler i 2020 – et såkaldt iblandingskrav. Medlemsstaterne bestemmer dog selv, hvilket mål de vil sætte for brugen af avancerede biobrændsler, men hvis målet skal være lavere end 0,5%, skal de have en særlig grund til det – fx begrænset produktionspotentiale eller andre tekniske eller klimatiske udfordringer.

Margrete Auken (SF), som sidder i miljøudvalget for de Grønne i Europa-Parlamentet, er dog ikke helt tilfreds, og mener forslaget burde være mere vidtrækkende. På twitter retter hun skytset mod loftet på 7% for konventionelle biobrændsler, som hun mener, er alt for højt, samt den manglende handling i forhold til ILUC problematikken.

DANSK ENERGIEVENTYR ?
Den begyndende fokus på avancerede biobrændsler i Europa, har store perspektiver for Danmark. Danmark har nemlig muligheden for at ligge sig i front internationalt, når det kommer til fremstillingen af avancerede biobrændstoffer baseret på halm og andre restprodukter fra landbruget. Den konklusion kom det Nationale Bioøkonomipanel for nyligt frem til – et panel der blev nedsat af den danske regering i 2013, med det formål at komme med konkrete tiltag, der kan fremme den bæredygtige bioøkonomi i Danmark.

I Maarbjerg, ved Holstebro, er der er allerede et større projekt i støbeskeen. Her har et konsortium, bestående af DONG Energy, Novozymes, og en række mindre energiselskaber på Vestsjælland, planer om at etablere Nordeuropas første biobrændstof-raffinaderi. Det er meningen, at raffinaderiet skal kunne lave hele 300.000 tons halm om til bioethanol.

Det europæiske iblandingskrav, hvis det bliver vedtaget, får stor betydning for efterspørgslen på biobrændstof på kontinentet. Håbet blandt de nævnte danske investorer er derfor, at etableringen af et sådant kæmpe raffinaderi ved Holstebro kan sætte gang i et nyt dansk energieventyr, med alt hvad dertil følger af eksportmuligheder og arbejdspladser.

Indtil videre afventer investorerne dog, hvorvidt den danske regering vælger at gå med på satsningen. Et stærkt hjemmemarked for avancerede biobrændstoffer vil kunne styrke projektet markant, og man håber derfor på, at den danske regering vil gå forrest med at fastsætte et iblandingskrav, der ligger noget over de vejledende 0,5% der bliver spillet ud med fra EU’s side.

”Det kræver et sidste hug, og vi foreslår et iblandingskrav på 2,5% Vi taler ikke om et tigerspring. Vi taler om, at vi lige akkurat ligger os lidt foran de andre lande, så vi holder os foran og får gevinsterne”, siger direktør i Biorefining Alliance – en sammenslutning af investorerne bag raffinaderiet, Anne Grete Holmsgaard, til foodculture.dk.

Foto: Europaparlamentets repræsentation i Danmark

Tags: ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From EU