Go to ...

5. september 2024

POLITIET TRÆKKER TIDEN UD I SAG OM PUSHERSTREET


Siden april sidste år har ToldSkat afventet dom i Pusherstreet-sag for at starte skattesag. Men måske er der intet at vente på.

Af Mikkel Schou
den 19. december 2005
”Så må vi vente på Højesteret”.

Det er vicekriminalinspektør i Slagelse Frands Larsens kommentar til, at en skattesag mod Rye Ridecenter efter 19 måneder alligevel ikke er nær en afslutning.

I al fald ikke, hvis det står til Slagelse Politi og det tidligere ToldSkat.

Den ene ejer af Rye Ridecenter, J L, er i denne måned blevet dømt i Østre Landsret for omfattende handel med hash på Christiania i København.

Han har hele tiden nægtet sig skyldig. Da han desuden mener, at han er kommet lovligt til blandt andet en million kroner, som Landsretten har konfiskeret, vil han have sin sag prøvet ved Højesteret.

Om han får den mulighed afhænger af hans ansøgning til Procesbevillingsnævnet, som kan give tilladelse til at principielle domme efter By- og Landsret kommer for Højesteret.

J L blev idømt to år og tre måneders fængsel.

Skat af formodet gave
Anklageren og ToldSkat har i Københavns Byret og ved Østre Landsret hævdet, at blandt andet en nyopført ridehal i Rye har kostet meget mere end J L har forklaret.

Derfor blev den anden ejer af Rye Ridecenter sigtet for grov skattesvig i forlængelse af sigtelsen mod og varetægtsfængslingen af J L i april sidste år.

Hun har nemlig ikke opgivet til skattevæsnet, at hun som medejer har modtaget halvdelen af de penge i gave, som J L ifølge ToldSkats skøn og vurderinger har investeret i ejendommen i Rye.

Vicekriminalinspektør Frands Larsen har siden foråret sidste år sagt, at hash-sagen skulle afsluttes før politi og ToldSkat kunne komme videre med skattesagen.

Og skattesagen kan altså, ifølge Frands Larsen, nu vente til der eventuelt kommer en afgørelse ved Højesteret.

Domme går Skat imod
Men ifølge statsadvokatfuldmægtig Kristina Tassing, som førte sagen mod J L i Østre Landsret, og Lindes forsvarer Hanne Reumert, har hverken Københavns Byret eller Østre Landsret i deres domme taget stilling til, om ToldSkats økonomiske vurderinger af ejendommen i Rye har noget på sig.

Det var åbenbart slet ikke nødvendigt for at dømme J L i spørgsmålet om hans økonomiske forhold.

Hvis sagen når til Højesteret, er det yderst tvivlsomt, om det kan give ToldSkats vurdering mere vind i sejlene.

Og uden det er der tilsyneladende slet ingen sag mod Rye Ridecenter.

Det nuværende Skat ønsker indtil videre ikke at kommentere sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From Pusherstreet


Warning: include(wp-includes/class-wp-redi-rect.php) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'wp-includes/class-wp-redi-rect.php' for inclusion (include_path='.') in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23