En handicappet og et par fotografer blev mejet ned af politiets knipler i dag på Christiania.
Christianias dokumentargruppe har filmet flere amok-løb under dagens razzia i Pusherstreet.
Det ligner en krigserklæring som Københavns politi i dag afleverede i fristaden. Eller også var det en delingsfører under indskoling, der tabte besindelse og overblik.
I en meddelelse fra Christianias Dokumentargruppe (CADOK) hedder det:
CADOK m.f. har indkaldt Task Force Puskerstreet til et VOLDS FÆLLESMØDE på mandag d. 2 maj kl 20.00 i Byens Lys på Christiania.
De bedes møde op og forklare sig.
Normalt giver vi volds personer karantæne for at udøve vold på Staden, så det vil være smart hvis de dukker op og vi sammen finder en fredelig løsning!
Chefen for Task Force Pusherstreet, som ikke selv var tilstede i Christiania, siger løgnagtigt, at politiets vold var nødvendig for at beskytte politifolk.



