Go to ...

22. juli 2024

KULTUR OG/ELLER HASH


VIDEO: På et fællesmøde den 7. marts 2024 besluttede Christiania at gå videre med planen om at nedlægge Pusherstreet som Københavns hash-supermarked.

Fra den 6. til den 14. april skal der være Aktionsuge, hvor aktivister går i gang med at indrette Pusherstreet til noget andet, forlyder det i Christianias ugeavis. På videoen forklarer Zid fra Christianias Informationskontor nærmere.

Det er aftalt, at politiet skal sørge for, at aktivisterne kan arbejde i fred og ro. Og politiet skal også sørge for, at hashhandelen ikke bare flytter sig andre steder hen i fristaden. Og det står politiet ved:

VICEPOLITIKOMMISSÆR FORKLARER

Det er muligt, at politiet kan opnå en vis popularitet ved at hjælpe aktivisterne. Men hvis politiet også fortsætter indsatsen mod hashrygere, kan det få betydning for tilstrømningen af gæster til Christiania.

Det koster nu en bøde på 4.000 kroner at blive pågrebet i fristaden med den mindste smule hash i lommen. Anden gang koster det som udgangspunkt en ubetinget fængselsstraf.

Det er derfor ikke en uberettiget frygt hos en del christianitter, at fristaden bliver et sted, hvor politiets tilstedeværelse vil kvæle både fantasien og den spontane kreativitet.

Hvis Christiania skal fortsætte som en attraktion og et samlingspunkt for mange mennesker, kræver det en legalisering af cannabis, som den, der er på vej i Tyskland.

Ellers ender fristaden bare som et eksempel på alternativ livsstil, der kan rydde forsiden på Alt for Damerne.

Tags:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From CHRISTIANIA