DRONE TÆT PÅ ROSENBORG

VIDEO: En turist legede i dag med en drone i Kongens Have i København. Det blev militæret på Rosenborg kaserne gjort opmærksom på. Militærpersonel fandt hurtigt en italiensk mand med en drone. Manden blev tilbageholdt af militæret og til fods taget med til kasernen, hvor han måtte afvente politiets ankomst.

Mandens hustru blev i første omgang efterladt foran kasernens gitterport, men senere inviteret indenfor.

I Danmark skal du have certifikat for at flyve med en drone. Du skal også holde dig mindst en kilometer fra militære områder. Det sidste havde turisten i al fald ikke overholdt, da han kun var mindre end hundrede meter fra kasernen.

Københavns politi afhørte efterfølgende turisten på kasernen, og han kunne derefter forlade stedet med udsigt til at modtage en bøde for at have overtrådt Drone-bekendtgørelsen. Ifølge vagthavende ved Københavns politi blev dronen ikke konfiskeret. Vagthavende kan i øvrigt fortælle, at i henhold til Drone-bekendtgørelsen er der nærmest ikke nogen steder i København, hvor man lovligt kan flyve med en drone.

2 kommentarer

  1. Hmm, du siger ud er journalist, men du er joo kun en der har en hjemmeside og et pressekort ! Du er jo ikke uddenet journalist !?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *