Demonstranerne har opgivet at få de israelske politikere til at ændre beslutning om rømning af bosættelser i Gaza.

I går tog de hjem, kvinder, mænd og børn.

Af Mikkel Schou, fra Kfar Maimon, den 22.juli 2005

TVflux ankom sent i nat til landsbyen Kfar Maimon.

Det var her demonstranterne strandede i mandags, på vej til de ulovlige bosættelser i Gaza.

De blev holdt tilbage af israelsk militær og politi. Borgere i landsbyen mener, at der var tale om 100.000 demonstranter, og ikke de 25.000 som politiet angiver.

Demonstranterne ville til Kisufum, en af de bosættelser i Gazaområdet, som israelerne nu frivilligt vil opgive.

Eller som politikerne i det israelske parlament, Knesset, har flertal til at gøre.

Demonstranterne, der også indbefattede kvinder og børn, rejste hjem i går. De indså, at demonstrationen ingen effekt havde på politikerne.

Onsdag var der nemlig tre forslag til afstemning i Knesset, der skulle udskyde rømningen af de ulovlige bosættelser i et år.

69 stemte imod forslagene og 41 stemte for.

Befolkningen er delt på nogenlunde samme måde. 25 % er tilhængere af de ulovlige bosættelser, fordi de mener, at Gud har skænket dem landet.

Flertallet mener, at Israel betaler en alt for høj pris for bosættelserne og ønsker i det hele taget aftaler med palæstinenserne, der kan skabe fred i landet.

Bosætterne har taget den orange farve til sig, fordi de mener, at de kæmper den samme kamp for demokrati, som ukrainerne gjorde tidligere.

Modstanderne af bosættelserne kan ikke se sammenhængen, da det israelske demokrati netop har besluttet ved flertalsafgørelser, at bosætterne skal væk.

Det er synligt i gadebilledet, hvem der holder med hvem, også i de store byer som Tel Aviv.

Bosættertilhængere har orange strimler på bilantennen, mens modstanderne har blå og hvide, Israels nationale farver.

I nat ved landsbyen Kfar Maimon mødte TVflux to af de allersidste demonstranter. De besigtigede de skader, der var sket på hegnet rundt om landsbyen.

Fordi den ligger få kilometer fra det palæstinensiske Gaza, er der et sikkerhedshegn hele vejen rundt.

Landsbyen var under arabisk angreb i 50’erne og 60’erne. Siden har der været fredeligt, men nu er der tale om at forstærke byens tage mod palæstinensiske raketangreb.

Da politiet forleden holdt beboerne indespærret og demonstranterne udenfor blev hegnet ødelagt indefra.

Politiet lagde pigtrådsafspærring ud, men heller ikke det stoppede demonstranterne fra at trænge ind i landsbyen, hvor de kunne få den tiltrængte mad, drikke og hvile.

TVflux talte med to unge mænd, der deltog i demonstrationen. Efi paa 15 og Hiim paa 19 aar.

De siger, at demonstrationen blev afblæst, fordi politikerne åbenlyst ikke lyttede. Til gengæld er de sikre på, at når de ulovlige bosættelser skal rømmes i august, vil det ikke ske så fredeligt som denne uges demonstration.

Og det ved politikerne i Israel. Det menes derfor i visse kredse, at premierminister Ariel Sharon vil fremskynde rømningen af de ulovlige bosættelser, for at undgå at bosætterne kan forberede sig og undgåen mobilisering som i denne uge, hvor politiet mener at 25.000 deltog.

Lige så mange soldater og politibetjente var udkommanderet.

At det er Ariel Sharon som står som arkitekten bag en opgivelse af generationers ulovlige bosættelse af palæstinensisk jord er ikke tilfældigt.

Næppe nogen israelsk leder til venstre for ham, eller yngre og uden krigserfaring, kunne skabe et flertal i Knesset for en rømning.

Bosætternes brug af den orange farve har allerede sat sig sine spor.

Israelsk militær bruger orange beklædning ved vejspærringer for at være synlige. Det overvejes nu om ikke militæret skal finde en anden farve.

Og da en delegatin fra Indien forleden ville overrække et Knessetmedlem en traditionel orange indisk klædning som gave, takkede Knessetmedlemmet nej. Han mente, at der måtte være tale om en provokation. Almindelige israelere ryster paa hovedet og griner.