Go to ...

20. august 2024

CHRISTIANIA I HØJESTERET


31.01.11 

hojesteret-1

Mere end 60 christianitter ankom standsmæssigt til Højesteret til det første retsmøde

Christianias sag mod staten startede i dag i Højesteret.

Spørgsmålet er, om staten kunne opsige fristadens kollektive brugsret med 18 måneders varsel.

Af Mikkel Schou

Der var plads til omkring 60 mere eller mindre fornøjede christianitter i Højesterets 1. sal, da fristaden indledte sin sag mod staten.

Fire dage er der afsat til sagen i Højesteret. Østre Landsret har tidligere givet staten medhold.

Af Mikkel Schou Det drejer sig om Christianias kollektive brugsret til området, som regeringen opsagde i 2004.

Året inden varslede regeringen, at den ville have en ny politik for Christiania. Blandt andet skulle bygningerne overgå til privat eje og der skulle bygges nye boliger for at finansiere en genopretning af området.

Ingen gyldig begrundelse
Christianias advokat, Christian Dahlager, mener under alle omstændigheder, at 18 måneders varsel til at opsige den kollektive brugsret er for lidt.

Men i retten i dag pointerede han også, at der ikke var nogen gyldig grund til at opsige aftalen, som han mener ikke havde nogen tidsgrænse.

Regeringens begrundelse var, at den åbenlyse hashhandel fortsatte, at der var ulovligt byggeri og at hele lovliggørelsen ikke kørte efter hensigten.

Men Christiania har aldrig været ansvarlig for hashhandelen. Det er en politiopgave, sagde Christian Dahlager.

I 2010 måtte Slots- og Ejendomsstyrelsen efter mange rykkere for svar indrømme, at i 2004 var der intet byggeri, som ikke kunne lovliggøres.

Desuden havde Christiania siden 1991 overholdt alle aftaler med staten om en lovliggørelse af bygninger, værtshuse og vedligeholdes af området, sagde Christian Dahlager.

Intet er sket
Spørgsmålet er også, om det var nødvendigt at opsige den kollektive brugsret. Det mener Christian Dahlager ikke, at det var.

Regeringens planer for Christiania kunne godt gennemføres, selvom christianitterne selv styrede området.

Desuden er regeringens planer for Christiania gået i stå. Salg af grunde og nybyggeri i fristaden som blandt andet skulle finansiere en genopretning af voldområdet har ikke fundet sted på grund af den finansielle krise, påpeger Christian Dahlager.

Det understreger ifølge advokaten, at begrundelsen for regeringens indgreb ikke var tungtvejende.

Advokat Christian Dahlager gennemgik alle de aftaler, som Christiania gennem de foregående 33 år havde indgået med staten i 2004. Der var ifølge Christian Dahlager intet i aftalerne, der taler for, at aftalerne var tidsbegrænsede.

De seneste såkaldte rammeaftaler kunne dog opsiges, hvis Christiania ikke overholdt de indgåede forpligtelser. Men fristaden overholdt netop alle aftaler, understreger Christian Dahlager.

Østre Landsret har tidligere afgjort, at staten godt kunne opsige aftalerne med Christiania med 18 måneders varsel.

Det er den afgørelse, Christiania har anket. Højesteret har afsat fire dage i denne uge til at behandle sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From CHRISTIANIA


Warning: include(wp-includes/class-wp-redi-rect.php) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'wp-includes/class-wp-redi-rect.php' for inclusion (include_path='.') in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23