Go to ...

29. maj 2024

RUSSISK GAS I GADEN


Det er USA, der har forlangt Pusherstreet i Christiania gravet op, for at CIA kan komme til at sabotere en hemmelig russisk gasledning. Det skriver netmediet FAKE NEWS INC.

Mediet henviser til de aflyttede telefonsamtaler, som WikiLeaks grundlægger Julian Assange netop har afsløret fra London. Dermed risikerer han endnu 120 års fængsel, hvis han bliver udleveret til USA.

Det er lykkedes Assange fra sin celle blandt andet at opfange en telefonsamtale mellem USAs udenrigsminister Samuel Fup og den marokkanske ambassadør Yasia Highhat. Her beklager udenrigsministeren, at Marokkos eksport af hash er faldet med 52 procent siden sidste lørdag, hvor Pusherstreet lukkede.

Samuel Fup forklarer ambassadøren, at også Marokko må hjælpe til i krigen i Ukraine. Og desuden, at sabotagen sker med fuld forståelse fra den danske regering og christianitter, der længe har ledt efter et påskud til at gribe ind over for den organiserede hash-handel i Christiania.

Den russiske gasledning under Pusherstreet stammer fra 1941, hvor Tyskland invaderede Sovjetunionen og sendte gas tilbage til Tyskland og dets besatte lande i Europa i de dengang nylagte rør. Siden Tysklands kapitulation i 1945 har rørene været glemt. Men Rusland har hemmeligt de seneste to år sendt gratis gas til Europa for at destabilisere EUs økonomiske sanktioner mod Rusland, fremgår det af de aflyttede samtaler.

Det er indtil fornylig lykkedes EU at holde den russiske gas hemmelig for befolkningerne og myndighederne i USA. I stedet har EU kunnet hævde, at der af hensyn til klimaet næsten ikke længere produceres gas i Europa.

RETTELSE: Der skulle naturligvis have stået RUSSISK HASH. Det er den usædvanligt gode Siberian Husky, som rygerne er blevet så glade for. USA vil forhindre, at Rusland sætter sig på hash-markedet i Europa, da virksomheder i USA frygter, at de ellers ikke kan komme ind på markedet, når EU ifølge Kommissionen til august i år legaliserer det berygtede rusmiddel.

FOTO: WIKILEAKS

Tags:

2 Responses “RUSSISK GAS I GADEN”

  1. Peter
    13. april 2024 at 11:45 am

    Aprilsnar?

    • mikkel
      13. april 2024 at 6:51 pm

      Den særligt ondsindede 13. aprils nar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From KULTUR