25.03.09  I et dokument har christianitter underskrevet sig som Rip, Rap og Rup. Derfor indgik dokumentet ikke i sagen, som Christiania har anlagt mod staten.

Af Mikkel Schou

Foto: Christiania.org

Advokat Knud Foldschack sagde, at kun dokumentation, hvor personerne kunne identificeres var taget med.

Det protesterede Kammeradvokaten over:

– Rip, Rap og Rup kan da godt identificeres. Det er jo Anders And’s nevøer, sagde Kammeradvokaten, der tydeligvis følte sig mere og mere klemt under dagens retsmøde.

Kammeradvokaten afbrød flere gange Christianias advokat, Knud Foldschack, i Østre Landsret i dag.

Det var sidste retsmøde inden procedure om Christianias kollektive brugsret, som regeringen opsagde i 2005 med en særlig Christiania-lov.

Og Kammeradvokaten afbrød et par gange for at foresllå en anden måde at fremlægge sagen på. Men det var efter almindelig retspraksiis helt overladt til Christiania, hvordan sagen skulle føres.

Kammeradvokaten blev i dag mere og mere agressiv i sine bemærkniinger, protester og forslag til procedure.

Men det skyldtes måske panik over den drejning sagen tog i dagens løb.

Christiania har hele tiden fastholdt, at staten havde indrømmet en kollektiv ret til brugen af fristaden.

Men i dag kunne Christianias advokater desuden dokumentere, at omkring 300 christianitter havde fået noget, der kunne tolkes som en individuel aftale.

Det var dokumentation i form af brevveksling mellem christianitter og Natur- og Fæstningsstyrelsen.

Kammeradvokatens to repræsentanter fik et ordentlig hiv af smøgerne under dagens sidste pause. Og derefter kom joken om, at Rip, Rap og Rup kunne identificeres.

Det er muligvis kommet bag på Kammeradvokaten, at Christiania nu mener, at kunne dokumentere både en kollektiv og en individuel ret til at bo og arbejde på Christiania.

Christiania er som sagsøger delt op i tre.

En kollektiv påstand om, at Christiania forvalter en uopsigelig brugsret til området.

I alt 18 christianitter har selvstændigt lagt sag om, at de har individuelle rettigheder, der går forud for kollektivets.

En af de 18 påstår desuden, at der slet ikke er noget kollektiv, og at han har en ret til sin bolig, der kan forvandles til ejerskab. Vinder denne christianit sin sag, må Christiania til en vis grad opgive den gældende regel: At ingen kan eje sin bolig på Christiania.

Sagen fortsætter torsdag, hvor der procederes over de individuelle rettigheder.

Fredag procederes der for Christianias kollektive ret og Kammeradvokaten procederer for, at christianitter ingen rettigheder har, som ikke kan tilsidesættes af regeringen.