BØRN AF DANSKE FÆDRE I KLEMME
3. februar 2012
Børn født i udlandet af en ikke-dansk mor og en dansk far er uden dansk indfødsret (statsborgerskab), hvis forældrene ikke er gift.
Det gik op for Tobias Winther, da hans datter Marie-Louise som 21-årig fik afslag på en ansøgning om dansk indfødsret, selvom hun havde haft et dansk pas, siden hun var to år.
Af Mikkel Schou for Danes Worldwide
I maj sidste år modtager den 21-årige Marie-Louise Mazza Winther i USA et brev fra Integrationsministeriet. Det er et afslag på hendes ansøgning om dansk indfødsret.
Afslaget begrundes med, at hendes forældre ikke er gift:
»Ministeriet må derfor meddele Dem, at De ikke er og aldrig har været dansk statsborger. Ministeriet skal beklage, at De fejlagtigt gentagne gange har fået udstedt et dansk nationalitetspas.«
Det kommer som et chok for familien i USA, der troede ansøgningen var en ren formalitet.
Marie-Louise Mazza Winther har nemlig haft et dansk pas siden hun var to år gammel. Det blev udstedt af politimesteren i Thisted i 1991. Her blev hendes danske far Tobias Winther vejledt, da han skulle udfylde et ansøgningsskema for at få pas til datteren.
Dårlig vejledning
Tobias Winther siger til Danes, at han nøje beskrev de familiære forhold over for politiet. Han blev herefter rådet til at oplyse, at datteren havde dansk indfødsret. Derfor satte han kryds ved ja til det spørgsmål. Og datteren fik sit pas.
I tiden der går, får Marie-Louise Mazza Winther fornyet sit pas fem gange. Det sker uden problemer på konsulater i USA og en enkelt gang i Frederiksberg kommune. Familien er derfor i den gode tro, at datteren er dansk statsborger.
Det er først da datteren nærmer sig de 22 år, at det går galt. En særlig regel siger, at børn med dansk statsborgerskab, der vokser op i udlandet, skal bekræfte statsborgerskabet over de danske myndigheder, inden de fylder 22 år.
På konsulatet i USA bliver datteren opfordret til for en sikkerheds skyld, at indgive en ansøgning om dansk indfødsret. Hun overholder de nødvendige krav, herunder at hun har opholdt sig tilstrækkelig længe i Danmark i sit unge liv.
Men Integrationsministeriet opdager ved ansøgningen altså, at datteren slet ikke har haft dansk indfødsret, fordi hendes forældre ikke er gift.
Samtidig beklager ministeriet, at datteren ved en fejl har fået udstedt et dansk pas seks gange. Men ifølge ministeriet ændrer det ikke ved, at datteren ikke er dansk.
Lignende tilfælde
Dagbladet Information kunne i foråret 2011 beskrive lignende tilfælde, hvor barnet tilmed var født og opvokset i Danmark men med en udenlandsk mor og en dansk far, der bare ikke var gift. Loven gælder børn født før 1. februar 1999.
Efter denne dato er det tilstrækkeligt for at opnå dansk statsborgerskab, at faderen er dansk, hvis barnet er født i Danmark, også selvom forældrene ikke er gift. Men er barnet født i udlandet, skal forældrene altså stadig være gift, hvis det kun er faderen, der er dansk.
Familien Winther, der nu er bosat i Sverige, ærgrer sig over forløbet.
De forstår ikke, at myndighederne kan begå en fejl, der har så alvorlige konsekvenser for datteren. Og så i øvrigt først meddele datteren det, da det er for sent at reagere på det.
Hvis familien i tide havde fået oplyst om konsekvenserne ved, at forældrene ikke var gift, kunne de have valgt at løse problemet ved at indgå ægteskab.
Forsøger at klage
Indtil videre har Tobias Winther valgt at skrive et åbent brev til Justitsministeriet, som det tidligere Integrationsministerium nu er underlagt.
Her ønsker han svar på en række spørgsmål, før han kan gå videre med en klage over sin datters pludselige fratagelse af, hvad de mente var et dansk statsborgerskab.
Blandt andet spørger Tobias Winther om han med lige så stor ret kan kræve sin fars kunstværker tilbage, som både faderen, kunstneren Richard Winther, og til dels han selv har skænket blandt andet Statens Museum for Kunst.
Mere vigtige pointer, som Tobias Winther anfører over for Justitsministeriet er:
Skal borgeren bøde for fejl begået af myndighederne? Og er loven om ligestilling mellem kønnene overtrådt ved at tillægge moderen større betydning end faderen i spørgsmålet om statsborgerskab?
FAKTA:
Lov om dansk indfødsret: § 1. Et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen eller moderen er dansk. Er barnets forældre ikke gift, og er kun faderen dansk, erhverver barnet kun dansk indfødsret, hvis det er født her i riget.
§ 2. Har et barn af en dansk far og en udenlandsk mor ikke erhvervet dansk indfødsret ved fødslen, erhverver barnet dansk indfødsret ved forældrenes indgåelse af ægteskab. Det er en forudsætning, at barnet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse er ugift og under 18 år.