5.000 GYMNASIEELEVER PÅ DRUK

gymnasiedruk

Tre mand skal bruge to dage på at rydde op i Dyrehaven nord for København.

De ekstraordinære skovsvin fredag aften var nystartede gymnasieelever fra Gentofte og Virum.

Selv set af MIKKEL SCHOU

Det lignede en mindre Roskilde Festival dagen derpå, da TVflux’s udsendte gik tur i Dyrehaven i eftermiddags.

Knuste flasker, nedtrådte dåser og andre efterladenskaber fyldte godt i Ulvedalene, som havde haft besøg aftenen før.

dyrehaven1

Ifølge de tre medarbejdere fra Jægersborg Dyrehave, der ryddede op, havde op mod 5.000 unge mennesker fejret første skoledag for eleverne på gymnasierne i Gentofte og Virum.

De tre medarbejdere skønner, at det vil tage dem to dage at rydde op efter gymnasieeleverne.

Deres største bekymring er de mange glasskår, der kan skade havens vilde dyr.

Såvidt det er muligt, bliver der sendt en regning til gymnasierne for oprydningen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *