Go to ...

27. februar 2024

100 MOD EN PÅ CHRISTIANIA


01.05.11   Fristaden er klar til at købe statens bygninger.

Men det skal ske på betingelser, der tilgodeser Christianias hidtidige måde at fungere på.

Alligevel er alle ikke tilfredse med udspillet.

Af Mikkel Schou for dagbladet Information

Flere hundrede københavnere og turister var med til at rive barrikaderne ned foran Christianias hovedindgang lørdag.

Forud var gået tre dage, hvor christianitterne havde spærret sig inde for at få ro til at finde et svar på statens ultimatum: Enten en almen boligorganisation, der køber statens bygninger og lejer ud til christianitterne eller også køber fristaden selv bygningerne som et fællesskab.

På det sidste fællesmøde fredag aften blev der enighed om et svar til staten. Blandt de omkring 100 christianitter, der var tilbage på mødet, var der kun en, der talte for at samle sig om en boligorganisation.

Ja på betingelser
Og derved blev det: Christiania vil gerne selv købe statens bygninger. Men det skal ske på en række betingelser. Det vil sige, at der skal forhandles videre med staten i op til et år, fremgik det af christianitternes pressemeddelelse lørdag.

Blandt Christianias krav er, at der skal opnås enighed med staten om, hvilke huse på volden, der skal fjernes. Også Christianialovens visioner om at bringe voldene tilbage til det oprindelige militære udseende ønsker Christiania indflydelse på.

Da Christiania i 2008 senest sagde nej til en aftale om køb af bygningerne, var det især, fordi Christiania ville bevare retten til at bestemme, hvem der kan flytte ind. Det krav har Christiania stadig, selvom det nu er formuleret på en mere smidig måde.

Men der er mange flere ting, der ifølge Christiania står uklart hen. Prisen på bygningerne ikke mindst. Ingen skal smides ud, fordi de ikke har råd til at bo på Christiania længere.

Og så er det ikke afklaret, hvilke rettigheder fristaden får som ejere, og hvor meget staten eller fremover kommunen stadig kan blande sig.

Bag facaden
Fredag inden det sidste fællesmøde traf Information et par christianitter:

Finn Opera håbede på, at Christiania ville fremlægge sit helt eget forslag til en overtagelse af bygningerne:

»Dem har vi jo allerede betalt for ved at istandsætte og vedligeholde dem i 40 år. Skal vi betale for det en gang til?« spørger han.

Han frygter, at Christiania bliver splittet op i forskellige bolig- og ejerformer, der isolerer beboerne i de enkelte bygninger:

»Der er ingen, der taler om, hvordan vi skal organisere os i fremtiden. I statens forslag er det andre, der får ansvaret for forsyningen og alt, hvad der er mellem husene. Det har vores selvforvaltning jo taget sig af indtil nu«, siger Finn Opera, der har boet i fristaden siden 1977.

Line har boet der siden 1975 og hun mener ikke, at Christiania har fået tilstrækkelig med detaljer i forslaget til, at man kan sige endeligt ja. Under alle omstændigheder står valget mellem pest og kolera:

»Vi ved ikke, hvad det er, vi køber for 150 millioner kroner. Nogen af pengene skal endda bruges til at ødelægge vores artsrige flora og fauna på voldene, for at de kan stå nøgne tilbage som et fortidsminde«, siger hun opgivende.

Paradigmeskift
Hvordan kunne Christiania overhovedet nå frem til et svar til staten? Enigheden dækker over vidt forskellige synspunkter. Anarkister, der slet ikke mener, at man skal forhandle med staten. Liberalister, der helst bare vil købe deres egen bolig.

Og så den store gruppe, der satser på en fornuftig aftale med staten, hvor så meget af Christiania som muligt overlever.

»Nogen håber på, at der nu skal forhandles i så lang tid, at der opstår en ny situation. For eksempel at vi får en ny regering«, siger en christianit, der vil være anonym.

Han er langt fra tilfreds med den diskussion, der har været på Christiania i forbindelse med statens krav.

»Der er mange spørgsmål, der ikke er blevet berørt. Hvad er en boligorganisation? Hvorfor er den så dårlig? Hvordan ser fremtiden ud, når vi siger ja – drukner vi i bureaukrati?«, spørger christianitten.

Han bemærkede, at der på det sidste fællesmøde var christianitter, der var imod et køb af bygningerne. De mener, at ideen om en fristad går fløjten ved et ejerskab. Men de kom ikke rigtig ind i debatten.

Nu har de omkring 650 voksne beboere i fristaden givet deres svar til staten. Forude venter flere forhandlinger med advokat Knud Foldschack som juridisk rådgiver, inden en aftale kan underskrives.

Men som en tidligere christianit sagde under et besøg, da barrikaderne igen var væk fra Christiania:

»Christiania, som jeg kendte det, forsvandt, da forhandlingerne med staten blev uddelegeret til nogle små grupper.«

Christiania har nu brugt syv år på at komme til en langsigtet aftale med staten. Finansminister Claus Hjort Frederiksen, som fristaden hører under, har endnu ikke meldt ud, om han er tilfreds med svaret fra Christiania.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From CHRISTIANIA