Mens narkomanerne venter på fixerum, har Valmuen i København i snart to år gjort livet bedre for 65 af dem — de får gratis heroin under opsyn.

Nogle kommer helt ud af misbruget.

AF Mikkel Schou for dagbladet Information

Der ligger nogle stykker i sofaerne med et saligt smil efter dagens første skud heroin. Narkomaner.

I det store lyse opholdsrum får andre noget morgenmad. Afslappede går de rundt. Narkomanerne. Derude i Nordvest, hvor staten i snart to år har sørget for import af heroin fra Schweiz, så 65 heroinmisbrugere kan få deres stof. Gratis.

Stedet hedder Valmuen og ledes af Københavns Kommune. I et noget klinisk rum, er der indrettet pladser til, at seks personer kan sprøjte rusgiften ind i en åre eller direkte ind i en muskel, hvis alle årene er smadret af for mange nålestik.

Sygeplejersker våger over dem og kan hjælpe med at finde et egnet sted at stikke.

»Efter familiepleje er det her, det bedste jeg har oplevet,« siger Karsten Fatum, 48-årig fra København.

»Det er første gang jeg oplever et sted, som kører, som misbrugerne vil have det,« siger han. Til næste år holder han måske sit 20 års jubilæum som narkoman.

De seneste 10 år har samfundet sat ind for at mindske antallet af dødsfald, der skyldes misbrug af narkotika.

Det beskidte liv
Men de seneste tre år har tallet været stabilt omkring fem dødsfald om ugen hovedsageligt af overdosis.

»Vores opgave er ikke, at få vores klienter afvænnet, men at mindske skaderne ved misbruget,« siger lederen af Valmuen, Torben Ballegaard.

På det illegale marked kan heroinen være uren. Narkomanen ved ikke med sikkerhed, hvor kraftigt stoffet er, og risikerer en overdosis. Og så er der problemet med sprøjten. En uren nål giver bylder og betændte sår. Hvis de deler sprøjte, kan de smitte hinanden med hiv og hepatitis, som ikke er ukendte sygdomme blandt narkomaner. Det slipper de for i Nordvest.

Klokken otte om morgenen begynder de at stå i kø ved Valmuen. De vil være sikre på, at der er heroin, når dørene åbnes klokken ni, og det bliver deres tur. Selv om de får at vide, at der er rigeligt.

»I starten var det spændende. Så var det et helvede, når jeg ikke havde noget stof. Og nu er det et fængsel,« siger Karsten Fatum om sin afhængighed.

Men i Valmuen kan han i det mindste få sin heroin uden den uro, der er ved selv at skulle skaffe de mindst 1.000 kroner om dagen til det.

Bedre end metadon
Klokken tre om eftermiddagen er det tid til dagens andet fix, inden Valmuen lukker og brugerne sendes hjem med lidt metadon for at klare sig gennem natten.

Da Valmuen åbnede var målet at få narkomanerne ud af det illegale misbrug og tilbyde dem et lovligt.

»Men nu kan vi se, at det også er muligt at komme helt ud af misbruget,« siger Torben Ballegaard.

Det er en betingelse for at få heroin på Valmuen, at man bliver fundet egnet og indskrevet.

Brugerne skal i et år inden have forsøgt sig med den lægeordinerede metadon, der skal tage abstinenserne, når heroinen lægges på hylden. Til gengæld får de så endnu værre abstinenser, når de vil ud af metadonen.

Men brugerne på Valmuen har opdaget, at de kan optrappe heroinen og slippe metadonen, inden de vil afvænnes fra heroinen.

»Seks af vores brugere er i gang med døgnbehandling et andet sted for at blive afvænnet. En, der var med fra starten, er ude af sit misbrug,« siger Torben Ballegaard.

Mere social indsats
Den sundhedsmæssige ramme omkring udlevering af heroin til narkomanerne fungerer helt fint.

Stoffet er nøje doseret i forhold til den enkelte narkoman, nålen er ren, og en sygeplejerske tager sig af sår og dårligdomme. Alligevel kunne det godt være endnu bedre.

»Der måtte godt være flere steder med uddeling af heroin i København. Det kan være besværligt for brugerne at komme frem til Nordvest med det offentlige,« siger Valmuens leder Torben Ballegaard.

Og det kan være en af forklaringerne på, at Valmuen måske først til næste år, når op på de forventede 100 indskrevne brugere. Nu er der 65.

»Vi opnår en tæt kontakt med brugerne, som de slet ikke kan få i de andre kommunale tilbud. De kommer her hver dag, fordi vi har heroinen at lokke med, og derfor kan vi bedre få snakket med dem og gjort noget ved deres problemer med økonomi, bolig og arbejde,« siger han.

Man kan ikke bare henvende sig på Valmuen eller lignende steder i Odense, Århus og Esbjerg og få sig et skud heroin.

Brugerne udvælges. De skal være rimelig velfungerende. De kaotiske vælges fra. Men selv blandt de ’bedst egnede’ narkomaner er det svært at give dem en ny identitet som en beskæftigelse kunne være.

»Vi kan desværre ikke se muligheder i aktivering eller job. Det er svært at kombinere med de to daglige udleveringer af heroin, som de skal møde op til. Indtil da kan vi være med til at give dem en værdig tilværelse,« siger Torben Ballegaard.

Men lige det med jobbet er noget, som en narkoman med tyve års erfaring nikker til:

»Det bedste ville være, hvis jeg igen fik tilbudt et job som langturschauffør. Så ville jeg blive stoffri på en måned«, siger Karsten Fatum.

Det er 10 år siden, han sidst kørte lastbil. Den gang foregik det helt lovligt. På metadon.

FAKTA: STOFMISBRUGERE
Der skønnes at være 33.000 stofmisbrugere i Danmark. Knap 11.000 af dem er hashmisbrugere. 13.000 anses at bruge sprøjte i deres misbrug.

Antallet af narkorelaterede dødsfald i 2010 var 273. Den overvejende del skyldes forgiftning med heroin, morfin eller metadon.

Enkelte dødsfald skyldtes amfetamin, kokain eller ecstasy. I 69 tilfælde var den egentlige årsag vold, ulykke eller uopklaret.

De seneste tre år har dødsfald med relation til narkotika været stabilt. Siden 1994 har tallet været tæt ved 250 eller mere om året.
Kilde: Sundhedsstyrelsens årsrapport 2011