TVANGS-UDVISNING

VIDEO: Det var formentlig ti afghanske asylsøgere, der blev tvangsudvist i dag fra Danmark.

Organisationen Welcome to Denmark forsøgte at forhale udvisningen, der ifølge organisationens oplysninger og formodninger skulle foregå fra lufthavnen i Roskilde.

Ifølge Welcome to Denmark foregår udvisningen med militærfly, når der er tale om så mange personer som ti. Det lykkedes ikke organisationen at fastslå, hvorfra afghanere skulle flyves væk.

Derfor demonstrerede Welcome to Denmark i lufthavnen i Kastrup i løbet af dagen og klokken 19 foran Udlændinge- og integrationsministeriet ved Christiansborg.

Det var foran ministeriet, hvor der var samlet 70 demonstranter og to politibetjente, at TVflux mødte en talsperson fra Welcome to Denmark.

Demonstrationen bevægede sig efter en tale ad Købmagergade til Nørreport station.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *