HVORFOR ARBEJDE?
26. februar 2017
VIDEO: Har du brugt weekenden på de ting, du ikke kan nå i hverdagen? Eller bare slappet af, så du er klar til en ny arbejdsuge i morgen?
Så skulle du måske købe Eskil Halbergs bog “Roden til alt ondt”, der udkommer netop i morgen.
Eskil er sociolog og argumenterer i sin bog for, hvorfor vi skal afskaffe arbejdet.
TVflux mødte forfatteren, der promoverede bogen og ideen om arbejdets afskaffelse i fredags i Storrs Antikvariat. På videoen fortæller han om nogle af arbejdets forbandelser.
FÅ DIG ET LIV
I bogen gør Eskil Halberg op med arbejdet, som vi kender det i dag. Ikke alene bliver der mindre arbejde at udføre på grund af effektivisering og automatisering, men mange oplever også deres job som en byrde, der tager kræfterne fra at leve et ordentligt liv.
Halberg er personligt og politisk en indædt modstander af arbejdet. Men som sociolog er han også i stand til at argumentere og dokumentere sine påstande.
Han kan for eksempel henvise til en undersøgelse, der viser, at hvis de uden videre kunne droppe deres nuværende job, ville 87 procent af verdens befolkning gøre det.
Eskil Halberg kommer hele vejen rundt i arbejdsverdenen og peger gerne på paradokser: Alle vegne fra er der et ønske og en målsætning om, at alle skal i arbejde. Og det samtidig med, at der udbydes mindre arbejde. Og meget af det arbejde, der skabes er kontrolfunktioner, opmagasinering og blot aktivering af mennesker.
FRYGT
Ikke alene er arbejde en måde at distribuere magt og ressourcer. Men mennesker fastholdes også i deres opfattelse af, at det er nødvendigt at have et job.
Arbejdet er nemlig identitetsskabende. Mennesker bryder sammen, når de ikke har et arbejde, eller ikke kan arbejde, fordi de ikke længere er del af et fællesskab.
Men mennesker klynger sig også til et job, som de måske hader, af frygt for, hvordan de ellers skal få en tilstrækkelig indtægt til at opretholde livet.
Den perverse opfattelse af arbejdet spidder Halberg ved i bogen at fremhæve: “Ingen klager over andres manglende indsats, som dem, der selv er ved at arbejde sig ihjel”.
En af grundene til at “systemet” er så opsatte på at aktivere befolkningen, er naturligvis, at det er lettere at kontrollere mennesker, der bruger alle deres kræfter på arbejdet.
KOMMUNEN
Afskaffelsen af arbejdet lader sig måske ikke gøre, førend der er etableret et alternativ til markedet, der behandler arbejdskraften som en vare.
Den eksisterende fagbevægelse afskrives som instrument til andet end implementering af statslige og markedsbetingede forordninger.
I stedet peger Halberg på kommunen. Ikke den nuværende som blot er et led i kontrolsystemets fastholdelse af mennesker i slavelignende forhold, men Pariser-kommunen.
Altså mindre, lokale enheder, der danner rammen for menneskelig tilværelse. Eneste svaghed er, at disse uden omtanke fortaber sig i selvtilstrækkelighed.
Betingelsen for et arbejdsfrit liv er til stede. Det eneste, der holder os tilbage, er os selv:
Vi skal satse og turde give slip på det vante: Lønchecken.