Go to ...

19. august 2024

SLØV POLITI-PROCES


For tre uger siden blev en bilist eftersat af politiet på Nørrebro. Ifølge en ansat i Irma på Nørrebros Runddel smed bilisten køretøjet uden for butikken. Og det lykkedes bilisten at stikke af fra politiet.

Politiet fjernede nummerpladerne fra køretøjet og satte en plasticstrimmel rundt om det.

De følgende næsten tre uger henvendte Irma sig flere gange til politiet, fordi køretøjet stod i vejen, når der skulle leveres varer.

Til sidst skete der noget. Politiet satte torsdag i sidste uge den velkendte orange mærkat på ruden af bilen. Her står der, at køretøjet henstår ulovligt, fordi der ikke er nummerplader på. Hvis ejeren ikke fjerner bilen inden 48 timer, vil politiet gøre det for ejers regning. Det er altså for hen ved 96 timer siden. Henvendelse kan ske til politiets Eftersøgningssektion, fremgår det af mærkaten.

Eftersøgningssektionen kan ikke forklare, hvorfor politiet ikke med det samme fik fjernet køretøjet. Det hører til den afdeling, der eftersatte køretøjet. Og grunden til, at der er gået mere end de 48 timer, siden politiet satte mærkaten på, kan der også være en forklaring på.

Ifølge Eftersøgningssektionen kan det være en politipatrulje, der har set køretøjet i torsdags og sat mærkaten på. Men glemt at gøre Eftersøgningssektionen opmærksom på det.

Men hvorfor har politiet ikke bedt ejeren om at fjerne bilen fra starten? De må da have vidst, hvem ejeren var, inden de fjernede nummerpladerne.

Bilen kan have været stjålet. Eller solgt, lyder det fra Eftersøgningssektionen.

Efter TVflux’s henvendelse vil Eftersøgningssektionen kigge på sagen. Men ham, der skal gøre det, er på ferie i dag.

AF MIKKEL SCHOU

Tags: ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From NYHEDER


Warning: include(wp-includes/class-wp-redi-rect.php) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'wp-includes/class-wp-redi-rect.php' for inclusion (include_path='.') in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23