SKUDDRAB PÅ NØRREBRO
8. august 2024
VIDEO: Klokken 21 var der stadig spærret af omkring Hans Tavsens Gade på Nørrebro.
Omkring klokken 17.15 blev en mand og en kvinde i begyndelsen af 40’erne ramt af skud. Manden døde på stedet; ifølge et vidne ramt i hovedet.
Fire timer senere kunne de mange beboere stadig ikke komme til deres hjem inden for politiets afspærring. Området blev fortsat undersøgt for spor. Kvinden skulle nu være uden for livsfare. De to ofre var begge kendt af politiet, men det vides ikke, om de havde en relation. Manden skulle have haft en tilknytning til banden LTF.
København er på det seneste blevet ramt af skud- og bombeattentater, som har været udført af personer fra Sverige på bestilling. Der var da også en del svensktalende journalister til stede. Politiet havde omkring 20 forskellige slags køretøjer hensat i området.