Go to ...

28. marts 2024

EN PLADS I USA’s GELED


Kampflyet F-35 er bedst egnet, hvis Folketinget vil fortsætte den aktivistiske udenrigspolitik. Men hvad flyet skal bruges til, debatteres slet ikke på Christiansborg, klager Enhedslisten. Det skal ikke bruges mod Rusland, mener major i Forsvarsakademiet og håber historiker

AF MIKKEL SCHOU

Den lovede debat om indkøb af nye kampfly er muligvis i fuld gang internt på Christiansborg, men det er ikke meget befolkningen hører til den. Kun at regeringen anbefaler, at Danmark køber F-35 Joint Strike Fighter af producenten Lockheed Martin i USA.

59 % af befolkningen er modstandere af indkøb af nye kampfly, viser en Gallup-undersøgelse, som Enhedslisten har fået udført. Kun 300 af dem dukkede op til demonstration fredag i sidste uge mod kampfly.

»Det bliver slet ikke diskuteret på Christiansborg, hvad vi skal med nye kampfly. Det handler kun om hvilket og hvor mange, vi skal købe«, siger Eva Flyvholm, Enhedslistens forsvarsordfører.

Internationale missioner
Et af politikernes argumenter for, at Danmark skal have et stærkt forsvar, er Ruslands aggressive fremfærd, som der skal dæmmes op for.

Men sådan opleves det ikke i Forsvarsakademiet.

»Jeg tror ikke, at de i Rusland er så dumme – om jeg så må sige – at de vil angribe et NATO-land. Så det mest sandsynlige de næste 20 år er, at Forsvaret skal deltage i militære aktioner under NATO eller i koalitioner ledet af USA og ikke et forsvar af Danmarks grænser«, siger major Karsten Marrup, leder af Forsvarsakademiets Center for Luftoperationer.

Og hvis det holder stik, så er F-35 det bedste valg:

»Vi har gode erfaringer fra internationale operationer med at dele faciliteter med andre lande, der bruger de samme kampfly. Det er billigere, frem for at vi selv skal have det hele med hver gang. Norge og Holland har valgt F-35 og USA satser stort på det. Så med F-35 kan vi nemt stille op i geleddet. Det er smart og billigere, hvis vores grej matcher de andres«, siger Karsten Marrup.

Et sådan samarbejde blev oparbejdet mellem de europæiske lande, der lige som Danmark flyver med det nuværende F-16.

Han fremhæver også F-35s særlige sensor- og kommunikationssystemer, der gør det muligt for flyet at opsamle og dele informationer om fjenden på landjorden med andre fly og jordbaserede kommandocentraler. Det kan det svenske kampfly Gripen også, men hvis Danmark møder op alene med dét fly, så hænger vi selv på at medsende værksted og reservedele til de flybaser, som luftoperationerne skal udgå fra.

»Det afgørende er derfor: Skal Danmark være med i de internationale operationer eller ej? Skal vi dele ud af det overskud, vi har og hjælpe mennesker i nød som for eksempel i Libyen mod Gaddafi? Det er jo et politisk spørgsmål, som Forsvaret indretter sig efter svaret på. Vi kunne også vælge at passe vores egen andedam og så håbe på, at der ikke sker noget andre steder, der får betydning for os«, siger major Karsten Marrup.

National sikkerhedsstrategi
I modsætning til for eksempel USA, så har Danmark ikke formuleret en national sikkerhedsstrategi. Af den kunne det fremgå om Danmark skal være en aktiv spiller på den internationale scene for at bidrage til fred og stabilitet i verden eller lukke sig om og forsvare sig selv.

»Dansk forsvars- og udenrigspolitik de seneste 20 år peger på, at Danmark også fremover er en aktiv medspiller på den internationale scene«, siger Karsten Marrup.

Det kan derfor virke som en salgstale overfor befolkningen, når ikke mindst ordførere fra S, K og V udpensler Rusland som en fjende, vi skal gardere os imod, og at vi derfor har behov for et moderne udstyr til landets forsvar.

Ifølge historiker og lektor på Niels Brock, Jens Jørgen Nielsen, er det vanvid at forestille sig en situation, hvor NATO slår militært til mod Rusland:

»Jeg ved fra mit undervisningsvirke i Forsvaret, at der er rigtig mange officerer, der ikke har særlig stor respekt for politikere, der leger med tanken om, at vi lige skal have en krig med Rusland. Det er vanvid. Militære analytikere siger, at en krig med Rusland får krigene i Afghanistan, Syrien og Irak til at ligne skovture.«

Rasmus Jarlov (K), formand for Folketingets forsvarsudvalg, har tidligere udtalt, at Danmark skal være klar til at angribe Rusland i en given truende situation. Til det siger Jens Jørgen Nielsen:

»Jarlov bør vide, at en storkrig mellem NATO og Rusland vil lægge Europa øde med millionvis af dræbte. Det er påfaldende, at i den situation bruger USA os som bønder i et skakspil. Jarlov repræsenterer i al fald ikke mig, når det kommer til beskyttelse mod en krig med Rusland. Det er ikke i Europas interesse at have et sådant højspændt forhold til Rusland.«

Enhedslisten er ikke med i det nuværende forsvarsforlig, hvor alle andre partier er enige om indkøb af nye kampfly. Alternativet var ikke repræsenteret i Folketinget, da forliget blev indgået, men ønsker nu ligesom Enhedslisten en diskussion af, hvad flyene skal bruges til.

»Vi skal have en grundlæggende diskussion af, om vi fortsat skal være med til at bombe ude i verden. Regeringen har lagt vægt på, at F-35 er et godt angrebsfly, og at det er godt, at vi har det samme fly som amerikanerne, når vi skal på mission sammen med dem. De militære evalueringer siger også, at F-35 er det bedste, hvis vi vil fortsætte de internationale missioner«, siger Enhedslistens Eva Flyvholm.

»Men vi kan se resultatet af de tidligere missioner. Hvor galt det er gået i krigene i Afghanistan, Irak og Libyen. Det er altså ikke en politik, vi skal fortsætte med«, siger hun.

Russisk trussel
NATO’s tidligere øverstkommanderende i Europa, admiral James Stavridis fra USA, har i sine erindringer gengivet af Politiken i sidste uge skrevet:

»Under præsident Putin er Rusland slået ind på en kurs, der – hvis den tillades at fortsætte – kan føre frem mod et uundgåeligt sammenstød med NATO. Og det vil betyde en krig, der let kan blive nuklear.«

For historiker Jens Jørgen Nielsen så handler det ikke om, at Rusland er en militær trussel mod Europa:

»Skær man helt ind til benet, så handler det om, at nogen har en interesse i Ruslands enorme naturressourcer. Rusland er selvfølgelig nødt til som stormagt at forholde sig til at være omringet af NATO. Der er ingen tvivl om, at USA ønsker en anden politisk linje end Putins selvstændige kurs, som de er modstandere af.«

Men ideen om et regimeskift i Rusland efter et USA-ledet militært angreb er en helt urealistisk tanke, mener Jens Jørgen Nielsen:

»Det kan godt være, at NATO har mere militært isenkram. Men Rusland har masser af taktiske atomvåben, som de kan sende i hovederne på os. Det er man nødt til at tænke på, uanset hvilken ideologi man har, i stedet for at vifte med en eller anden vanvittig fane om, at vi kan vinde over Rusland i et militært slag. Det kan vi ikke.«

Ifølge major Karsten Marrup så har NATO ingen angrebsplaner over for Rusland.

»Det står i NATO’s formålsparagraf, at man ikke må lave angrebsplaner. Men når det er sagt, når du kigger på helt almindelig militær planlægning, så er det sådan, at hvis du skal forsvare dig, så er du også nødt til at angribe. Så hvis Rusland angriber først, så vil NATO angribe offensivt ind i Rusland, så meget som vi overhovedet kan for at stoppe angrebet.«

Alene tanken om et massivt modangreb kan muligvis afholde Rusland fra at angribe et NATO-land i eksempelvis Baltikum. For som Peter Taksøe-Jensen konkluderede ved offentliggørelsen af sin rapport om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik tidligere på måneden:

»Rusland udgør ikke en akut militær trussel mod Danmark, så længe vi har et stærkt NATO.«

Foto: dailytech.com

Tags: , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From NYHEDER